Texas' viceguvernør Dan Patrick er entusiastisk Donald Trump-tilhænger. Og i et nyt interview afslører den 69-årige toppolitiker, at han ville ofre sit eget liv, hvis det kan redde den amerikanske økonomi.

»Der er mange bedsteforældre, der som jeg vil være villig til at gøre hvad som helst for at redde vores fantastiske land og de børnebørn, vi elsker højere end noget andet.«

Sådan sagde Dan Patrick i et interview med Fox News' Tucker Carlson. Og den normalt benhårde tv-vært tog sig til hovedet, mens han opsummerede.

»Så du og millioner af andre bedsteforældre er villige til at lade livet for coronavirussen, hvis det betyder, at børnebørnne har penge nok.«

Beskyttelse for coronasmitte.
Beskyttelse for coronasmitte. Foto: Rob Carr
Vis mere

Viceguvernør Dan Patrick nikkede. Og dermed hoppede den republikanske støtte af præsident Donald Trump op på et helt nyt niveau.

Stik imod råd fra sine egne eksperter, insisterer USA's præsident således på, at kæmpelandets økonomi skal genåbnes til påske, 12. april.

»Vi må ikke lade kuren blive værre end sygdommen. Nedlukning af hele økonomien vil koste flere amerikanske liv end sygdommen selv,« siger Trump i et interview med en anden Fox News-vært, Bill Hammer.

Ifølge en helt ny Gallup-undersøgelse står hele 60 procent af alle adspurgte amerikanere bag præsidentens insisterende optimisme.

US President Donald Trump (C) speaks with Texas Governor Greg Abbott (R) and Lieutenant Governor Dan Patrick (L) during a briefing on hurricane relief efforts in Dallas, Texas, on October 25, 2017. JIM WATSON / AFP
US President Donald Trump (C) speaks with Texas Governor Greg Abbott (R) and Lieutenant Governor Dan Patrick (L) during a briefing on hurricane relief efforts in Dallas, Texas, on October 25, 2017. JIM WATSON / AFP Foto: JIM WATSON - AFP
Vis mere

Men få støtter præsidenten som Dan Patrick, der selv har seks børnebørn.

»Hvis nogen spurgte mig, om jeg er villig til at risikere mit eget liv, for at redde dét USA, vi alle elsker, så er jeg 100 procent med. Jeg foretrækker selvfølgelig at overleve. Men ikke på hele landets bekostning. Og der er mange som mig,« siger Dan Patrick, der i kraft af sin alder hører til iblandt de mere sårbare i den amerikanske befolkning.

Det er selvfølgelig ikke alle, der er lige imponeret over Dan Patricks holdning, som han selv kalder 'patriotisme'.

»Det, du siger er, at penge betyder mere end millioner af ældre amerikanere. I det mindste ved vi nu, hvor De står, Hr. viceguvernør,« skriver én af Texas relativt få demokratiske medlemmer af statskongressen.

Texas' viceguvernør Dan Patrick er (efter eget udsagn) villig til at lade livet for at redde den amerikanske økonomi.
Texas' viceguvernør Dan Patrick er (efter eget udsagn) villig til at lade livet for at redde den amerikanske økonomi. Foto: Jim WATSON
Vis mere

Donald Trump satser på at genåbne den amerikanske økonomi til påske. Eksperterne er uenige.
Donald Trump satser på at genåbne den amerikanske økonomi til påske. Eksperterne er uenige. Foto: Oliver Contreras
Vis mere

Ifølge Washington Post modtog Dan Patrick tirsdag et taknemmeligt telefonopkald fra Donald Trump.

Modsat mener mange af Dan Patricks republikanske kollegaer i Washington D.C., at corona-krisen ikke nødvendigvis er overstået til påske.

Natten til torsdag vedtog det amerikanske senat en hjælpepakke til en værdi af 2.000 milliarder dollar  - dobbelt så stor som en tilsvarende nødpakke, der blev vedtaget i forbindelse med finanskrisen i 2008 og 2009.

På landsplan har USA nu knap 65.000 bekræftede tilfælde af covid-19. Lidt over 27.000 af disse positiv-tests har fundet sted i staten New York, der nu betegnes som USA's corona 'hot spot'.

Der holdes sikker afstand imellem journalisterne under pressemøde med præsident Trump.
Der holdes sikker afstand imellem journalisterne under pressemøde med præsident Trump. Foto: Oliver Contreras / POOL Reuters
Vis mere

I den nye amerikanske hjælpepakke er der massiv økonomisk hjælp til private borgere i form af blandt andet kontant assistance og forlænget arbejdsløshedsunderstøttelse. Al corona-testning bliver gjort gratis. Og store amerikanske firmaer får også hjælp blandt andet i form af skattenedsættelser.