I Danmark kan man køre fra Lem til Tarm på små 20 minutter i Vestjylland, og er man på Langeland, kan man med fordel slå et smut forbi Sædballe.

Der er mange byer og steder med mærkværdige og frække navne her i landet - men i Norge er de mindst lige så ‘slemme’ til det.

Se bare på listen herunder, som vores venner hos TV 2 i Norge har strikket sammen:

Drittsekktjønn - 'Røvhulsdammen'
Fans af den norske tv-serie ‘SKAM’ vil uden tvivl nikke genkendende til den her. ‘Drittsekk’ er et norsk slang, der svarer til det danske ‘røvhul’. Så løst oversat er det altså ‘Røvhulsdammen’, man finder i regionen Aust-Agder.

Drittbekken - Lortebækken
I samme boldgade finder man Drittbekken i byen Nannestad. Det kan oversættes til ‘Lortebækken’. I Norge er de generelt glade for lort, for der er også den lille ø Driteren i Østfold, Dritertjern i Ringerike og Driterbakkmyra i Vestre Toten.

Faenshølet - Lortehullet
Vi bliver i bagenden, så at sige, for i Vestfold ligger Faenshølet. ‘Faen’ er endnu et norsk udtryk for lort, så direkte oversat er der tale om ‘Lortehullet’.

Spermbanken
En bakke i Akershus ved Oslo har fået dette flatterende navn. Og ja - sperm betyder det samme på norsk som på dansk.

Rompeporten - Røvporten
Nordmændene er tilsyneladende ganske fascinerede af bagdelen. Rompeporten - ‘Røvporten’ på dansk - ligger i Oppland.

Kåterud
‘Kåte’ betyder ‘Liderlig’, hvorfor denne lille flække ved Hamar nok ville hedde noget i retningen af ‘Liderligstrup’ på dansk.

Kjærringræva
Dette sund i Finnmark er ikke for sarte sjæle. En ‘kjærring’ er et ord for en ‘gammel kælling’, mens ‘ræva’ er endnu et norsk udtryk for ‘Røv’. Så på dansk er vi ude i noget i retningen af ‘Kællingerøv’.

Fredagshølet
Skal det gå vildt for sig i weekenden, er det måske Fredagshullet, nordmændende i Østfold besøger.

Helvete
Det betyder det, du tror: Helvede. Dette dystre stednavn finder man faktisk flere steder i Norge - blandt andet i Espedalen.

I Danmark har vi nu også nogle gode bynavne. Se bare herunder:

Knepholt i Ålborg.
Knepholt i Ålborg.
Vis mere
Pikhede i Skive Kommune.
Pikhede i Skive Kommune.
Vis mere
Røved i Favrskov Kommune.
Røved i Favrskov Kommune.
Vis mere
Sæd i udkanten af Tønder.
Sæd i udkanten af Tønder.
Vis mere
Sædballe på Langeland.
Sædballe på Langeland.
Vis mere