Længe har den russiske præsident heddet Vladimir Putin.
Men hvad mon der vil ske, når han engang – på den ene eller anden måde – forlader Kreml og magten?
Det har flere spekuleret over den seneste tid, og selvom intet er til at sige med sikkerhed, er der nogle navne, der umiddelbart træder lidt mere frem end andre, når man ser på, hvem der kan overtage.
Det skriver Dagbladet.
Nogle af de navne, der den seneste tid er blevet trukket frem i forbindelse med gætterierne om, hvem der kan overtage efter Putin, er blandt andre oligarken Jevgenij Prigozjin, der tidligere har været kendt som 'Putins kok' og står bag den berygtede private hær Wagner-gruppen, og den tidligere chef for den russiske efterretningstjeneste FSB, Nikolaj Patrusjev.
Derudover er borgmesteren i Moskva, Sergei Sobyanin, næstformanden for sikkerhedsrådet, den tidligere præsident Dmitrij Medvedev, og Putins vicestatschef, Sergej Kirijenko, på listen over potentielle efterfølgere.
Spekulationerne om eventuelle overtagere af magten fører også videre til spekulationer om, hvordan magtoverdragelsen mon kan ske.
»Jeg gætter på en form for kup, og der er det vigtigt, at Putin ikke bliver efterfulgt af en galning som Prigozjin,« siger forskningslederen ved Udenrigspolitisk Institut i Sverige, Jan Hallenberg, til Dagbladet.
At det kan ske i et kup, er den pensionerede generalløjtnant og tidligere chef i Forsvarsstaben, Arne Bård Dalhaug, dog ikke enig i.
»Der er ingen tradition for at tage livet af en siddende leder i Rusland eller at tage magten gennem et militærkup. Det afhænger af, hvordan Putin træder tilbage fra magten, men jeg tror, det er mest sandsynligt, at hans efterfølger kommer fra det sikkerhedsapparat, der omgiver ham i dag,« siger han.
Han understreger over for det norske medie, at han har svært ved at se, at magtoverdragelsen skulle ske i forbindelse med et demokratisk valg, men snarere bliver afgjort inden for det russiske forsvar og sikkerhedsapparat.
Også Geir Flikke, der er professor og Rusland-ekspert ved Universitetet i Oslo (UiO), forklarer til Dagbladet, at det er normalt i de politiske systemer, som man ser i Rusland, at de vigtigste rokader er blevet gennemført på forhånd for at sikre en bred forankring i eliten.
Ifølge Arne Bård Dalhaug er det også værd at have for øje, at der ikke er noget, der tyder på, at det er nært forestående, at der vil ske en magtoverdragelse i Rusland.
