30 millioner dollar.

Det er beløbet, som man skal finde frem, hvis man er interesseret i at købe den største hvide diamant, der nogensinde er blevet auktioneret.

I denne uge forventes det nemlig, at den sjældne diamant 'The Rock' vil blive solgt for det svimlende beløb ved en Christie-auktion i Genève. Det skriver CNN.

Diamanten er vurderet til at være en 228,31 karats ædelsten, der er pæreformet og som er på størrelse med en golfbold.

Diamanten er angiveligt på størrelse med en golfbold.
Diamanten er angiveligt på størrelse med en golfbold. Foto: SALVATORE DI NOLFI
Vis mere

Og ifølge Max Fawcett, som er leder i auktionshuset Christies smykkeafdeling, er det altså ikke hver dag, at man ser sådan en type diamant.

»Denne har en perfekt symmetrisk pæreform og er en af ​​de sjældneste ædelsten, der nogensinde er blevet solgt på auktion,« udtaler han til nyhedsbureauet Reuters.

Prisen, der vurderes til at være omkring 30 millioner dollar – svarende til 211.841.000 danske kroner – afspejler desuden, at diamantpriserne er steget i takt med de mange sanktioner som er indført mod Rusland, der er storproducent af diamanter.

B.T. har da også tidligere skrevet om den danske diamantinvestor Katerina Pitzner, som har valgt at bandlyse russiske diamanter, som er udvundet eller slebet af russiske hænder efter Ruslands invasion af Ukraine.

De fem største diamantproducerende lande tæller i dag Rusland, Australien, Canada, Congo og Botswana.