I øjeblikket hærger voldsomme skovbrande det nordlige Spanien.
Alene fredag var regionen Asturien udsat for mere end 100 skovbrande, skriver Reuters.
Over 600 brandmænd er blevet indsat for at bekæmpe flammerne. Flere byer er blevet evakueret, ligesom politiet har lukket veje og motorveje.
Det er de spanske myndigheders opfattelse, at de fleste af skovbrandene er påsat.
Derfor raser regionens leder, Adrian Barbon mod dem, han betegner som »brandterrorister.«
'De brænder vores Asturias. Vi har at gøre med rigtige terrorister, som bringer liv, byer og byer i fare,' skriver han blandt andet på Twitter.
Politiet er i gang med at efterforske sagen, men der er endnu ikke identificeret en brandstifter.
Straffen for brandstiftelse kan give op til 20 års fængsel, afhængigt af skaden.