Vladimir Putin brugte det i sin begrundelse for at indlede krigen mod Ukraine.

Nu tager en fremtrædende politiker i en af Europas mest ustabile og uroprægede områder det samme ord i sin mund:

At der er behov for denazificering.

Denne gang ikke af Ukraine, men af det sidste sted i Europa, hvor der var krig, før Putin angreb Ukraine: Balkan.

»For mig at se virker det som om, Serbien bliver tvunget til at påbegynde denazificeringen af Balkan,« skriver Vladimir Djukanovic, som er medlem af Serbiens parlament for præsident Aleksandar Vucic' parti, på Twitter.

Og ordene falder midt i den største krise mellem Serbien og nabolandet Kosovo i flere år.

Kosovo har set sig nødsaget til at lukke to grænseovergange til Serbien, efter at der blev affyret skud mod politiet under voldsomme demonstrationer, som grupper af etniske serbere stod bag.

Ja, krisen er så omfattende, at NATO har reageret.

»Det NATO-ledede KFOR (forkortelse for den fredsbevarende styrke i Kosovo, red.) holder vågent øje og er klar til at gribe ind, hvis stabiliteten bringes i fare,« skriver KFOR i en udtalelse og henviser til det FN-mandat den fredsbevarende styrke fik tilbage i 1999.

»KFOR vil i overensstemmelse med sit FN-mandat gøre brug af alle de nødvendige tiltag at opretholde sikkerheden og bevare trygheden i Kosovo til enhver tid,« fortsætter NATO-styrken.

Baggrunden for den tilspidsede situation blandt Kosovos store serbiske mindretal er en beslutning, Kosovos regering anført af premierminister Albin Kurti har truffet.

Fra 1. august får borgere i Kosovo, som stadig kører med serbiske nummerplader 60 dage til at skifte dem ud med Kosovo-nummerplader.

Polske soldater, som er en del af NATO's fredsbevarende styrke i Kosovo, patruljerer nær Jarinje, som er en grænseby mellem Kosovo og Serbien.
Polske soldater, som er en del af NATO's fredsbevarende styrke i Kosovo, patruljerer nær Jarinje, som er en grænseby mellem Kosovo og Serbien. Foto: Visar Kryeziu
Vis mere

Sidste år måtte Kosovos regering trække et lignende forslag i land – netop på grund af massive protester fra landets serbiske mindretal.

Under de nye optøjer har etniske serbere blokeret grænseovergangene ved Jarinje og Bernjak med blandt andet lastbiler. Ifølge Kosovos politi har demonstranterne angrebet biler og tævet flere kosovoalbanere.

Skud er blevet affyret mod Kosovos politi, men ingen skulle være blevet ramt.

Omkring 50.000 serbere bor i den nordlige del af Kosovo, som tidligere hørte under Serbien, men erklærede sig uafhængigt i 2008. Mange af dem nægter at adlyde Kosovos myndigheder og fortsætter med at gøre brug af serbiske dokumenter og identifikationspapirer – herunder nummerplader.

Kosovo er anerkendt af mere end 100 lande, men ikke af Serbien eller Putins Rusland – som Serbien historisk set har meget tætte bånd til.

I 1990erne var der adskillige borgerkrige på Balkan efter Jugoslaviens sammenbrud. Den sidste af disse borgerkrige fandt sted i netop Kosovo, hvor serbiske styrker i juni 1999 trak sig ud efter at NATO var gået ind i konflikten og havde bombet dele af Serbien. Efterfølgende blev den fredsbevarende styrke indsat for at opretholde den stadig skrøbelige fred.

Der er i øjeblikket udstationeret 3.770 NATO-soldater i Kosovo.