En gruppe forskere kunne mandag afsløre fund af organisk materiale på den røde planet.

Det skriver Huffington Post. Spørgsmålet er nu blot: Hvor stammer det organiske materiale fra?

Et forskerteam fra den såkaldte Curiosity Mission har ved hjælp af apparatet SAM, et slags mini-laboratorium, fundet frem til, at det organiske materiale blandt andet består af vand og svovl. En af forskerne, John Grotzinger, har udtalt, at fundet kommer til at gå over i historiebøgerne.

SE ALLE BILLEDERNE FRA MARS HER

Forskerne ved, hvad materialet består af, men det er stadig usikkert, hvor det egentlig stammer fra. En mistanke er, at det organiske materiale ganske enkelt stammer fra vor egen blå planet. Det kan nemlig ikke udelukkes, at det organiske materiale har sneget sig med ombord på Curiosity inden afgang.

En anden mulighed er, at materialet helt tilfældigt er landet på Mars, men i virkeligheden stammer fra et helt andet sted i rummet.

Fartøjet Curiosity er på størrelse med en mindre firhjulstrækker. Det landede på Mars i august efter et beskedent eventyr på otte måneder gennem rummet.