Hvis du er en spækhugger, så er dine chancer for at få flere unger i fremtiden ikke specielt gode, hvis du allerede har fået en han.

Det er konklusionen på en undersøgelse af delfinarten i det nordlige Stillehav.

Det er nemlig så krævende at opfostre en han, at spækhuggerhunnerne ikke selv får tilstrækkeligt af spise.

»Mødre ofrer deres egen føde og deres egen energi,« siger professor Darren Croft fra universitetet i Exeter til BBC.

Spækhuggere er tæt forbundet med deres familier gennem hele livet. Men mens hunnerne bliver uafhængige, når de vokser op, så står der anderledes til med hannerne.

De bliver ved med at være afhængige af deres mor. De kan endda forlange en del af fangsten, som deres mor har fanget.

Studierne af spækhuggerne har varet i årtier og det bliver publiceret i Current Biology. Det er en del af en mission, der skal bringe yderligere viden om spækhuggerne.

Centeret for Hvalforskning (CWR) har nemlig fulgt en gruppe dræberhvalers (spækhuggeres) liv, i de sydlige dele af Stillehavet de sidste 40 år.

Siden 1976 har CWR lavet undersøgelser, der har gjort det muligt at lave generationsstudier som dette her.

De har studeret spækhuggerhunnernes liv mellem 1982 og 2021. De opdagede, at for hver levende han, de opfostrede, så faldt hunnens chancer for at blive drægtig med 50 procent.

»Vi ønskede at finde ud af, om hjælpen til ungerne kommer med en pris, og svaret er ja. Spækhuggernes mødre betaler en høj pris for at holde deres 'sønner' i live,« siger Michael Weiss fra universitetet i Exeter og Centeret for Hvalforskning.