Begge de sorte bokse fra det passagerfly, der søndag styrtede ned i Nepal, er blevet fundet.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Teknath Sitaula fra Kathmandu-lufthavnen skulle de sorte bokse være »i god tilstand«.

»De ser umiddelbart fine ud set udefra,« lyder det.

De sorte bokse kan afsløre, hvad der blev sagt i cockpittet inden nedstyrtningen, samt give nærmere info om flyets data.

Der var 72 personer om bord på flyet, og indtil videre er 68 personer bekræftet døde efter den voldsomme ulykke nær byen Pokhara.

Her stod vraget stod i flammer, da redningsarbejderne nåede frem.

Det er den værst flyulykke i 30 år i Nepal, og øjenvidner har til flere medier fortalt, at piloten i ATR 72-flyet tilsyneladende styrede det mod en kløft på afstand af beboede områder.

Blandt personerne på flyet var 57 nepalesere, 5 indere, 4 russere, 2 sydkoreanere og 1 af hver fra Argentina, Irland, Australien og Frankrig.