»Boris Johnson annoncerer formodentlig i dag, at hæren bliver sat ind.«

Sådan lyder det fra B.T.s internationale korrespondent, Jakob Illeborg, om den krise, som Storbritannien er endt i.

Lige nu mangler der, ifølge den britiske transportsektor, 100.000 lastbilchauffører i Storbritannien. Det har medført, at flere tankstationer har måttet melde udsolgt af de to mest almindelige typer benzin.

Det har fået briterne til at haste til tankstationerne, hvor der de seneste dage har været lange køer, som har skabt stor frustration blandt borgerne. Det er sågar endt i håndgemæng flere steder.

BP har erkendt, at hver tredje af deres tankstationer i Storbritannien er løbet tør for benzin. Foto: Paul Childs/Reuters
BP har erkendt, at hver tredje af deres tankstationer i Storbritannien er løbet tør for benzin. Foto: Paul Childs/Reuters
Vis mere

»Kaosset har medført flere episoder med håndgemæng. Det er en meget alvorlig situation. Personer, der bor langt fra de store byer, er desperate. De er stærkt afhængige af, at de kan købe benzin for at få hverdagen til at hænge sammen for at køre på arbejde og hente og bringe deres børn,« siger Jakob Illeborg og fortsætter:

»Og det her problem kan meget hurtigt vise sig også at ramme supermarkederne, hvor visse fødevaregrupper kan blive ramt af leveringsproblemer. Her har briterne desværre en kedelig historik i sådanne situationer, hvad angår hamstring af essentielle fødevarer og toiletpapir.«

Den akutte mangel på lastbilchauffører har fået landets premierminister, Boris Johnson, til at melde ud, at militæret vil blive sat ind for at løse transportproblemet. Noget, som allerede kan blive annonceret mandag.

Manglen på chauffører i Storbritannien skyldes, at man på grund af Brexit har sværere ved at få et visum eller en opholdstilladelse i landet. Det får mange østeuropæiske chauffører til at forlade landet. Indtil videre er der tale om 25.000 udenlandske chauffører, der ikke længere befinder sig på øen.

Jakob Illeborg, international korrespondent hos B.T.
Jakob Illeborg, international korrespondent hos B.T. Foto: Jon Wiche
Vis mere

»Det her er et kæmpe sektorproblem. Man har forsømt lastbilchaufførernes arbejdsvilkår, hvor man har beroet på billig østarbejde, dårlige truckstop og ringe lønninger. Men man kan ikke vente med at løse det her problem, så det er derfor, at man nu vil sætte hæren ind til at køre rundt med benzin og diesel,« fortæller Jakob Illeborg.

Meldingen er, at det vil man gøre, så længe der er behov for det. Jakob Illeborgs vurdering er dog, at det bliver svært at løse problemet på lang sigt, medmindre man kommer med radikale ændringer for lastbilchaufførernes arbejdsvilkår.

Erik Østergaard, administrerende direktør for DTL Danske Vognmænd, konstaterer, at der også er danske vognmænd, der har problemer med at rekruttere nok lastbilchauffører. Men det er slet ikke sådan, at lastbiler holder stille i øjeblikket.

»Forsyningssikkerheden er, som den skal være. Lige nu er der bare en voldsom ubalance i udbud og efterspørgsel. Den situation, vi ser lige nu i Storbritannien, kan jeg ikke se ske i Danmark. Jeg har faktisk en forventning om, at det bliver mere attraktivt at være lastbilchauffør i Danmark,« fortæller han til B.T. og uddyber:

»Det skyldes i høj grad, at der kommet nye retningslinjer fra årsskiftet, der gør det mere attraktivt at være chauffør og gør rekrutteringen til branchen lettere.«

Den nye lovgivning sikrer blandt andet, at østeuropæiske chauffører har samme vilkår som de danske, når de kører i Danmark.

»Det gør, at vi kan gøre det attraktivt for østeuropæere at vælge danske virksomheder, hvis de går hen og får mangel på ansatte,« siger Erik Østergaard.

De samme vilkår har chaufførerne langtfra i Storbritannien. Og løsningen med militæret her og nu kommer bestemt ikke til at hjælpe den kritiske situation på den lange bane.

»Det her kan blive et langtidsproblem. Hvis lønnen skal være højere til chauffører, kommer det til at koste mange penge og kan skabe et uhyggeligt skær af inflation. Men et eller andet skal der ske med det akutte britiske problem, der allerede nu må ses som et politisk nederlag,« mener Jakob Illeborg.