Den amerikanske soldat, der har 16 civile afghaneres liv på samvittigheden, er ifølge Reuters blevet identificeret. Det er sergeten Robert Bales, oplyser en amerikansk embedsmand fredag.

Embedsmanden, der taler på betingelse af anonymitet, vil ikke ud med flere detaljer om soldaten, som angiveligt forlod sin militærbase i Kandahar-provinsen i ly af natten i weekenden og skød 16 afghanere i deres hjem.

Soldatens advokat har oplyst, at manden ankommer til militærbasen Fort Leavenworth i Kansas, USA fredag amerikansk tid.

BNB