Ny eksplosiv bog afslører Donald Trumps dybeste hemmeligheder.

'For meget og aldrig nok – Hvordan min familie skabte verdens farligste mand'.

Sådan hedder familieportrættet, der er skrevet af præsident Donald Trumps egen niece, Mary Trump. Og ifølge avisen The Washington Post har USA's 74-årige præsident god grund til nervøsitet.

»Mary Trump har set det hele på nært hold, familiemiddage, hverdage og ferier. Trump-familien er som et dysfunktionelt mareridt.«

Mary Trumps bog udkommer efter planen 28. juli.
Mary Trumps bog udkommer efter planen 28. juli. Foto: Simon & Schuster
Vis mere

Sådan skriver forlaget Simon & Schuster om bogen, der udkommer 28. juli.

Indtil videre har hverken præsidenten, hans bror Robert Trump eller Trump-familiens hav af advokater haft held til at stoppe bogen.

Og imens begynder detaljerne at lække til pressen.

Således ved vi nu, at det bl.a. var på Donald Trumps opfordring, at Mary og hendes bror Fred III fik langt mindre del i arven efter familiens patriark, præsidentens far, Fred Trump, der døde i 1999.

Præsident Donald Trump med et portræt af sin far, Fred Trump, i baggrunden.
Præsident Donald Trump med et portræt af sin far, Fred Trump, i baggrunden. Foto: JONATHAN ERNST - Reuters
Vis mere

Ifølge bogen var det også Donald Trumps beslutning, at familien stoppede deres økonomiske hjælp til Fred Trump III's handicappede søn. Det var Donald Trump, der ifølge Mary Trump gladeligt modtog 400 millioner dollar i arv fra sin far, mens andre familiemedlemmer blev ignoreret.

Og det var (igen ifølge bogen) Donald Trump, der behandlede sin alkoholiske bror Fred Trump II med foragt, før denne som blot 42-årig døde af alkoholmisbrug.

Før præsident Donald Trumps far Fred Trump i 1999 døde af Alzheimer, var det angiveligt brødrene Donald og Robert Trump, der fik overtalt deres syge far til at ændre testamentet til deres fordel.

Donald Trumps forældre, Fred og Mary Trump, hadede angiveligt forfatteren Mary Trumps mor, stewardessen Linda Lee Clap. Forfatterens far og Donald Trumps storebror, Fred Trump II, skulle egentlig have overtaget familiens ejendomsfirma Trump Inc.

Trump-familiefoto med patriark Fred Trump i centrum. Donald Trump er nummer to fra højre.
Trump-familiefoto med patriark Fred Trump i centrum. Donald Trump er nummer to fra højre. Foto: Twitter
Vis mere

Først havde Fred Trump II dog planer om noget helt andet. Han ville være pilot. Og da han siden begyndte at drikke for meget, var det i stedet lillebror Donald J. Trump, der blev kåret som faderens primære arvtager.

»Donald Trump er resultatet af en syg familie med syge traditioner,« skriver Mary Trump i sin bog (ifølge Washington Post).

Hvortil Trump-familien i en pressemeddelelse svarer:

»Mary Trump er kun ude på én ting. Og det er at tilsvine den familie, der har givet hende alt.«

Fred Trump III og hans søn.
Fred Trump III og hans søn. Foto: Instagram
Vis mere

Siden sin indsættelse i 2017 er den 45. amerikanske præsident Donald Trump blevet udsat for et hav af kritik. Der er ifølge CNN skrevet over 20 negative bøger om Trump og hans omgangskreds. Men Mary Trumps bog er anderledes og ifølge familien langt mere skadelig.

For det første kender Mary Trump familien indefra. Som barn af Fred Trump II, der anses for at være familiens sorte får, har Mary L. Trump været tilstede i familiens mørkeste perioder. Og endelig har forfatteren en mastergrad i klinisk psykologi.

En detalje, som forlaget udnytter til fulde. Således skriver Simon & Schuster i deres pressemeddelelse:

»Som klinisk psykolog har Mary L. Trump erfaring med dysfunktionelle familier, og hvordan fremtiden formes i et sygt familieklima. Hun kunne bruge sin indsigt og erfaring i arbejdet med bogen.«

Donald Trump.
Donald Trump. Foto: ERIC BARADAT
Vis mere

Efter Donald Trumps valgsejr i 2016 skrev Mary Trump på Twitter:

'En af de værste dage i mit liv.'

Det var angiveligt allerede dengang, Mary Trump planlagde at skrive sin bog om onklen, som hun nu kalder 'verdens farligste mand'.