»Hun er dødsensfarlig.« »Hun er lige, hvad USA har brug for.« »Hun er bare møgkedelig.«

Så forskellige er meningerne om den amerikanske præsidentkandidat Elizabeth Warren, som Donald Trump stadig drillende kalder 'Pocahontas'.

Efter torsdagens tv-debat, hvor Warren gav både Joe Biden og Bernie Sanders baghjul, er én ting dog sikker:

Elizabeth Warren, der ligger nummer to eller tre i samtlige meningsmålinger, kan ikke længere ignoreres.

I modsætning til Donald Trump tror Elizabeth Warren på teorien om global opvarmning. Derfor lyder hendes slogan 'Make Earth Cool Again'.
I modsætning til Donald Trump tror Elizabeth Warren på teorien om global opvarmning. Derfor lyder hendes slogan 'Make Earth Cool Again'. Foto: BRIAN SNYDER - Reuters
Vis mere

»Elizabeth Warren er den type kandidat, som de færreste kan gå helt amok over. Hun er ikke sindssygt spændende. Men efter Trump er 'ikke spændende' måske lige præcis det, USA har brug for.«

Sådan siger den politiske reporter Jake Neher fra radiostationen WDET til B.T.

Og Chris Matthews fra tv-stationen MSNBC er helt enig.

»Elizabeth Warren kan sit kram. Hendes eneste svaghed er en komplet mangel på realityshow-agtig underholdningsværdi. Elizabeth Warren er den perfekte Trump anti-dot.«

Hendes modstandere kalder hende 'dødsensfarlig'. Supporterne siger, at præsidentkandidat Elizabeth Warren er USA's fremtid.
Hendes modstandere kalder hende 'dødsensfarlig'. Supporterne siger, at præsidentkandidat Elizabeth Warren er USA's fremtid. Foto: LUCAS JACKSON - Ritzau
Vis mere

Sådan sagde Chris Matthews i sit program 'Hardball'.

Og et hurtigt blik på Elizabeth Warrens baggrund bekræfter, at den 70-årige senator fra Massachusetts ved, hvad hun taler om.

Da den kommende præsidentkandidat var 13 år, fik hendes far et hjerteanfald. Familien kæmpede i årevis med gæld til det amerikanske sundhedssystem. Familien mistede deres bil og måtte flytte til en billigere lejlighed. Som 14-årig begyndte Warren at arbejde som servitrice. Og som 21-årig var hun hjemmegående husmor til først én og siden to døtre.

Få år senere blev Elizabeth Warren optaget på jurauddannelsen. Og som 26-årig var den hjemmegående husmor forvandlet til nyudklækket advokat.

I de seneste meningsmålinger ligger Elizabeth Warren side om side med Bernie Sanders. Kun Joe Biden er mere populær.
I de seneste meningsmålinger ligger Elizabeth Warren side om side med Bernie Sanders. Kun Joe Biden er mere populær. Foto: GRETCHEN ERTL - Reuters
Vis mere

»Som barn hørte min familie til i den laveste middelklasse. Vi hang fast i vores samfundsplacering med den yderste del af vores fingerspidser. Og der skulle ikke meget til, før vi faldt dybt. Jeg er ikke født med en guldske i munden,« fortæller Elizabeth Warren i et interview med CNN.

I 1980 blev Warren gift for anden gang. Og 39 år senere holder præsidentkandidaten stadig sammen med Bruce H. Mann, der ligesom sin kone er advokat.

Sideløbende med sin advokatkarriere underviste Elizabeth Warren på nogle af USA's fineste universiteter som Harvard, Yale og Columbia.

I 2012 blev den nu 62-årige Warren staten Massachusetts første kvindelige senator. Og i februar 2019 afslørede den netop genvalgte senator, at hun ville stille op til præsidentvalget i 2020.

Elizabeth Warrens vælgermøder vokser og vokser.
Elizabeth Warrens vælgermøder vokser og vokser. Foto: Scott Eisen - AFP
Vis mere

Ligesom en anden amerikansk præsidentkandidat, Bernie Sanders, går Elizabeth Warren ind for et nyt offentligt amerikansk sygesikringssystem, der dækker alle. Og den 70-årige senator har allerede fremlagt idéer til økonomiske reformer.

Alligevel tænker mange amerikanske vælgere blot 'Pocahontas', når de ser Warren på tv-skræmen. Og dét kan hun takke Donald Trump for.

Efter Elizabeth Warren for nogle år tilbage fortalte, at hun delvis nedstammede fra indianere, har 'Pocahontas'-navnet således været en stående vittighed ved præsidentens vælgermøder.

»Pocahontas vil være præsident. Lad os se, hvordan det går,« jokede Trump for nylig ved et vælgermøde. Responsen fra præsidentens publikum lød ikke lovende.

Tv-debat. Fra venstre Pete Buttigieg, Bernie Sanders og Elizabeth Warren.
Tv-debat. Fra venstre Pete Buttigieg, Bernie Sanders og Elizabeth Warren. Foto: LUCAS JACKSON - Reuters
Vis mere

Men efter sidste uges tv-debat har piben måske fået en anden lyd.