Uidentificerede snigskytter har mandag skudt mod FNs våbeneksperter.

Angrebet forsinkede våbeneksperternes undersøgelse af meldingerne om, at der er blevet anvendt kemiske våben nær hovedstaden Damaskus.

Læs også: To bomber eksploderer nær FN-inspektørers hotel

- Det første køretøj med inspektører af kemiske våben blev med overlæg skudt mod flere gange af uidentificerede snigskytter, siger talsmand for FN Martin Nesirky.

Der er ingen forlydender om sårede. Det lader til, at våbeneksperterne nu er ankommet til byen Moadamiyet al-Sham, hvor gas-angrebet skulle være foregået, oplyser CNN.

FN har endnu ikke udtalt sig om, hvem der formodes at stå bag angrebet.

Både Syriens præsident Bashar al-Assad og en paraply-organisation for oppositionen i Syrien, 'Syriens nationale koalition' har forinden FNs besøg i landet proklameret, at de ville beskytte de udsendte.

Artiklen opdateres...