Han arbejdede tidligere for Trump.

Nu er han blevet myrdet.

Mike Gill døde lørdag, efter at han var blevet skudt mandag.

Det skriver Fox 5.

Donald Trump har mistet sin tidligere medarbejder, Mike Gill, på tragisk vis.
Donald Trump har mistet sin tidligere medarbejder, Mike Gill, på tragisk vis. Foto: Shannon Stapleton/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

I en skriftlig udtalelse til tv-stationen udtaler Mike Gills kone, Kristina Gill:

»Det er med dyb sorg, at jeg ønsker at informere lokalsamfundet om, at min ægtemand, Mike Gill, er gået bort. Hans pludselige død har efterladt et tomrum, som aldrig vil kunne blive udfyldt.«

»I denne sorgfulde tid er vi taknemmelige for al kærligheden og støtten fra familie, venner og lokalsamfundet, og vi sender vores hjertelige tak til alle dem, der har taget kontakt for at kondolere og hjælpe.«

Mike Gill var far til tre.

Gill arbejdede for lobbyorganisationen Housing Policy Council. Tidligere var han stabschef for Commodity Futures Trading Commission, der var en del af Trump-administrationen.

Han blev skudt mandag aften klokken 17.45. hvor han sad i sin bil, som en mand ville overtage.

Det er angiveligt en 28-årig mand med mentale problemer, der skød Gill.

Mandag aften udførte manden flere bilkapringer. Også en anden bilejer blev skudt og dræbt.

Efter bilkapringerne skød manden  mod politiet, som derefter skød og dræbte ham.