Der er ifølge BBC affyret flere skud mod det franske satiremagasin Charlie Hebdos redaktion i Paris.

Ifølge foreløbige oplysninger fra flere internationale medier er der adskillige dræbte og sårede. The Telegraph skriver, at syv er blevet dræbt, mens nyhedsbureauet Reuters melder om ti dræbte.

Charlie Hebdo var et af de medier, der i 2006 bragte de såkaldte Muhammed-tegninger, som Jyllands-Posten først offentliggjorde.