Mens Italien slikker sårene efter den værste brokatastrofe i Europa i flere årtier, er der dukket en chokerende video op. Den viser, hvordan Morandi-motorvejsbroen i Genova så ud, før den i tirsdags pludselig kollapsede og kostede mindst 39 mennesker livet. Og billederne afslører ifølge en dansk ekspert, at vedligeholdelsen af broen lod meget tilbage at ønske.
»På billederne kan man flere steder se uregelmæssige mørke pletter langs broens kant. Jeg vurderer, at det er beton, som simpelthen er faldet af på grund af korrosion. Det er en indikation af, at der er noget galt,« siger professor Per Goltermann fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som forsker i beton og konstruktioner, til B.T.
Billederne i videoen herover er taget, før Morandi-broen kollapsede. (Video: Facebook/Google Street View)
Katastrofen indtraf i tirsdags kort efter klokken 11.30, hvor en del af broen styrtede sammen under et voldsomt skybrud med torden. Omkring 200 meter af vejbanen forsvandt simpelthen og fik ca. 30 biler til at styrte i afgrunden fra omkring 45 meters højde, netop som bilisterne var i færd med at passere broen, som er en delt af betalingsmotorvejen A10, der er et betydeligt bindeled mellem den italienske og franske Middelhavskyst.
Hvad der er den præcise årsag til Morandi-broens kollaps, ved vi endnu ikke, men ifølge Per Goltermann havde den lidt over 50 år gamle bro en svaghed, som gjorde den til en kolos på lerfødder.
»Der er kun fire kabler, som bærer broens nedstyrtede spænd. Hvis bare et af dem svigter, styrter hele spændet, og at dømme ud fra de videoer, der blev taget af vidner, ser det ud til, at det var præcis, hvad der skete,« siger han.
Den italienske ingeniør Riccardo Morandi imponerede ellers hele verden med det elegante og funktionelle design i primært beton, da broen, der bærer hans navn, blev indviet i 1967. Men netop det smukke ydre har paradoksalt nok vist sig at være broens måske allerstørste svaghed. For stålwirerne, som holder broen sammen, er blevet spændt hårdt med henblik på, at betonen ikke skal slå revner.
»Det betyder, at man ikke får noget varsel, før katastrofen indtræffer. Derfor er det ekstremt vigtigt, at man vedligeholder den ekstra grundigt, og ud fra de billederne af broen før katastrofen ser det ikke ud til, at det er sket,« siger Per Goltermann og tilføjer, at nyere broer såsom Øresundsbroen er konstrueret på en måde, så ingeniørerne bliver advaret, før en katastrofe kan nå at indtræffe. Eksempelvis ved, at betonen slår revner.
En anden grundlæggende forskel er, at der er mange flere kabler - eller stag - som bærer Øresundsbroen - og de er lavet af stål, som både er stærkere og meget lettere at vedligeholde end de kun fire betonstag, som bar Morandi-broen i Genova.
»Hvis et af kablerne på Øresundsbroen går i stykker, vil det slet ikke være nok til at få den til at styrte sammen. Vi har lært af fortidens fejl, og sikkerhedsniveauet for de danske broer er i orden,« siger Per Goltermann, men understreger, at vedligeholdelsen af broerne er altafgørende, hvis vi her til lands skal undgå katastrofer som den, der har sendt chokbølger igennem Italien - og resten af verden.
