Lyt til artiklen

ADVARSEL: STÆRKE BILLEDER.

På den indonesiske ø Sulawesi har man et særligt blik på døden.

Det religiøse Torajan-folk anser nemlig kun deres døde nære for syge, så længe de stadig befinder sig tæt på dem og over jorden.

Derfor har de en tradition, hvor de, flere år efter døden er indtruffet, 'genopliver' deres afdøde familiemedlemmer for at give den bedste afsked med livet på jorden.

Det gør de ved at give dem tøj på, tage billeder med dem og vise dem frem i en parade.

På den indonesiske ø Sulawesi har beboerne en årelang og meget besynderlig tradition. Her begraver de ikke deres døde, så snart de dør, men tværtimod gemmer de ligene i op til flere år.
På den indonesiske ø Sulawesi har beboerne en årelang og meget besynderlig tradition. Her begraver de ikke deres døde, så snart de dør, men tværtimod gemmer de ligene i op til flere år. Foto: ANDRI SAPUTRA
Vis mere

Alt sammen sker til 'Manane-festivalen', hvor døde børn som voksne får endnu en tid med deres efterladte familier.

Ritualet er en af de vigtigste begivenheder for Torajan-folket, der også bruger absurde mængder penge under festivalen.

Familiemedlemmerne kan have været døde i flere år, hvor de så har befundet sig i en stenklippe på øen, men i forbindelse med Manene-festivalen begraves de så endeligt.

Det sker ved et større begravelsesritual, hvor man indledningsvist slagter en lang række bøfler og grise for at 'styrke båndet mellem levende og døde'.

På den indonesiske ø Sulawesi har beboerne en årelang og meget besynderlig tradition. Her begraver de ikke deres døde, så snart de dør, men tværtimod gemmer de ligene i op til flere år.
På den indonesiske ø Sulawesi har beboerne en årelang og meget besynderlig tradition. Her begraver de ikke deres døde, så snart de dør, men tværtimod gemmer de ligene i op til flere år. Foto: ANDRI SAPUTRA
Vis mere

Bøflerne bliver ofret for, at den døde hurtigt kan krydse over til det hinsides – da bøflen i Torajan-folkets tro er transportmidlet til livet efter døden.

Herefter begraves de i det område, hvor de tilbragte det meste af deres liv.

I den forbindelse samles familien for at markere den døde persons rejse fra livet til døden.