De lokale myndigheder i den argentinske by La Plata har startet en politiefterforskning, efter man onsdag gjorde et gruopvækkende fund.

I fire skure på den lokale kirkegård kaldet Protectora fandt man 200 poser med lig og over 500 kister, der aldrig var blevet begravet.

Der var 20 barnekister.

Det skriver CNN Brasil.

Inde i et af skure. Her kan man se en kiste og ligrester.
Inde i et af skure. Her kan man se en kiste og ligrester. Foto: Rodrigo Abd
Vis mere

Myndighederne i La Plata skriver i en pressemeddelelse, at »skure ikke var egnet som lighuse, slet ikke til at opbevare lig i eller menneskerester«.

 De fire bygninger var alle i forfærdelig stand, da nogle af dem var oversvømmet, beskidte og kollapset.

Ifølge myndighederne var lugten inden døre forfærdelig og kvalmende.

Mange af poserne og kisterne manglede mærkninger eller gravnumre. 

En del af efterforskningen bliver også at identificere de mange lig og knoglerester for senere at få dem begravet.

»Når vi er færdige, skal vi have lavet et system for at få de menneskelige rester begravet. Samtidig skal det gøres med værdighed,« står der videre i pressemeddelelsen.

Statsanklageren har overtaget sagen fra myndighederne i La Plata.