Op mod 100.000 amerikanere har i al hast måttet pakke deres vigtigste ejendele og forlade deres hjem.

Lige nu raser et stort antal skovbrande nemlig i tætbefolkede områder i Californien.

Brandene har blandt andet resulteret i, at et tæt, gråt, giftigt røgtæppe har lagt sig over San Francisco og tvunget tusindvis af borgere i staten til at forlade deres hjem.

Én af de byer, der er hårdest ramt, er Vacaville, som ligger mellem San Francisco og Sacramento, men også området uden for Palo Alto, og regionerne Napa, Sonoma, Monterey, San Mateo og Santa Cruz er hårdt ramt.

Tusindvis af borgere er blevet beordret at evakuere deres hjem.
Tusindvis af borgere er blevet beordret at evakuere deres hjem. Foto: JOSH EDELSON
Vis mere

»Der er talrige områder, hvor borgerne forsøger at slippe væk (fra brandene, red.), og vi arbejder på at kunne komme op og hjælpe dem,« siger en talsmand for politiet til CNN.

Californiens afdeling for skovforvaltning og skovbrandbeskyttelse oplyser, at brandene er ekstreme, og at det er en stor udfordring for beredskabet at håndtere dem.

Brandene brød ud natten til onsdag dansk tid og startede i forbindelse med en ekstrem hedebølge, som lige nu hærger i den del af USA.

I sammenspil med tordenvejr, en række lynnedslag og tør natur, skabte det de perfekte forudsætninger for de livsfarlige brande, som nu har sendt tusindvis af amerikanere på flugt.

Skovbrandene startede natten til ondag dansk tid.
Skovbrandene startede natten til ondag dansk tid. Foto: JOSH EDELSON
Vis mere

Tirsdag var Californiens guvernør, Gavin Newsom, ude og erklærer krisetilstand i hele staten.

FN-organisationen Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) arbejder i disse dage på at få verificeret, at den måske højeste temperatur på Jordens overflade siden 1931 er målt under hedebølgen.

Søndag blev der nemlig i Death Valley i Nevadas ørken målt hele 54,4 grader celsius.