En skovbrand i Norge er nu så alvorlig, at mennesker er i livsfare. To kvinder er allerede blevet fløjet ud af området med helikopter.

Også Sverige er ramt af skovbrande, der har tvunget dem til at evakuere områder.

Skovbranden i Norge er i den sydlige del nær Sokndal, og den er helt ude af kontrol. Det skriver NRK.no.

Sent tirsdag aften siger Sokndals borgmester Trond Arne Pedersen, at den største af brandene er på 4,5 kvadratkilometer.

Det brænder ved Amot i Sokndal kommune.
Det brænder ved Amot i Sokndal kommune. Foto: 20520 Schrøder, Tor Erik
Vis mere

»Denne brand er ikke ovre i nat eller i morgen tidlig. Den fortsætter nok i løbet af dagen,« siger han.

Man frygter, at boliger og bygninger vil brænde ned til grunden.

Derfor har Sokndal Kommune valgt at sende en varsling ud til 300 borgere for at advare dem.

Man har endda ringet til 50 for at sikre sig, at de har modtaget beskeden.

I løbet af dagen, har man sat tre helikopterer ind for at forsøge at få skovbranden under kontrol samt over 150 folk fra brandvæsenet, politiet og civilforsvaret.

Men over natten vil helikopterne ikke være i brug, forklarer politiets indsatsleder.

Han bekræfter også, at branden ikke er under kontrol.

En af borgerne, der er blevet evakueret, siger til NRK, at situationen er ækel. Brandvæsenet har stadig ikke et fuldt overblik over, hvor store områder brænder.

Der er skovbrand i det sydlige Norge. Blandt andet her mellem Lyngdal og Kvinesdal.
Der er skovbrand i det sydlige Norge. Blandt andet her mellem Lyngdal og Kvinesdal. Foto: Schrøder, Tor Erik
Vis mere

Brandvæsenet melder ifølge det norske medie, at det brænder flere steder, men at man har valgt at fokusere på Hellandsheia, fordi branden nærmer sig bebyggelse der.

Man er gået i gang med at evakuere Bjårnes og Nedre Lauvås.

»Det regner med aske her, hvor vi står, og røgen er så tyk, at det svier i øjnene,« siger NRK’s udsendte reporter Stine R. Rørvik.

Det er også primært på grund af røgen, at man ønsker at evakuere området. Situationen kan blive ekstra alvorlig, hvis vinden tager til.

Branden blev meldt ind klokken 14.30 tirsdag eftermiddag, og det var kort efter, at to kvinder på 45 og 53 år måttte reddes ud fra området, da de var omgivet af flammer.

Kvinderne blev undersøgt efterfølgende, men det viste sig, at de var uskadte.

Det forventes, at vinden vil tage til i løbet af aftenen.

Indtil videre er 30 boliger blevet evakueret, men der bliver arbejdet på flere.

Det sydlige Sverige kæmper også med flere større brande. Flere hustande er blevet evakueret i Skåne, skriver SVT.se.

Også her har man valgt at bruge helikopterer for at forsøge at slukke branden i Motala kommune.

»Branden er ikke under kontrol, men vi holder i en begrænset område. Det er meget svært at sige, hvor længe redningstjenesten skal være i området,« siger Christian Lind, der er i redningstjenesten.

»Vinden er også begyndt at tage til,« forklarer han.