Den ekstreme tørke i Europa har skabt flere voldsomme skovbrande, og i Irland er det ingen undtagelse. Alligevel har én irsk skovbrand skilt sig ud fra mængden.

Det irske politi, An Garda Siochána, gjorde nemlig en mærkværdig observation, da de i deres helikopter fløj over en slukket skovbrand i Bray i det nordlige Irland. Her så politiet, hvordan der stod skrevet 'EIRE' med sten.

Historien er, at Irland var neutral under Anden Verdenskrig, men da England var i direkte luftkrig mod Tyskland, skete det ofte, at tyske bombefly nærmede sig det irske land. Derfor blev der med sten skrevet EIRE - 'Irland' på irsk - så piloterne i bombeflyene blev gjort opmærksom på, at de altså ikke skulle smide bomberne dér.

En skovbrand i Irland har afsløret et mærkværdigt levn fra Anden Verdenskrig.
En skovbrand i Irland har afsløret et mærkværdigt levn fra Anden Verdenskrig.
Vis mere

Opdagelsen blev gjort af det irske politi, og de skrev på Twitter:

'Et Garda Air Support-medlem opdagede, at branden i Bray havde afsløret et 'EIRE'-tegn fra Anden Verdenskrig. Vi ser dem ude ved kystlinjen, men har ikke set dem her før,' skriver de i opslaget.