Skotland vil benåde deres hekse – som blev dræbt mellem det 16. og 18. århundrede. Posthumt, forstås.

3.873 mennesker blev beskyldt for hekseri i perioden, skiver The Times of London. 2.600 af dem blev dømt og henrettet.

Den normale straf var strangulering, og deres kroppe blev brændt, efter de var blevet udsat for tortur. Det skriver New York Post.

Der er gået næsten 300 år, siden den skotske lovgivning om hekse blev ophævet. Og nu får regeringen i Edinburgh opbakning til, efter to års kampagne, at proklamere navnene som uskyldige.

Det kan være, at de forbandede kongens skibe, eller at de kunne forvandle sig til en ugle, skriver den engelske avis

Advokaten Claire Mitchell leder en gruppe, der kaldes Heksene i Skotland. Hun vil have de dømte endelig benådet – med en skriftlig undskyldning fra regeringen og et monument, der udødeliggør deres minde.

»Gennem perioden fra det 16. til det 18. århundrede, da henrettede vi fem gange så mange mennesker, som i resten af Europa. Langt de fleste var kvinder,« fortalte Claire Mitchell.

»Vi var absolut fortrinlige til at finde kvinder, vi kunne brænde på bålet i Skotland. De, der blev brændt, var ikke skyldige. Så de bør blive benådet.«

Opslaget med Disquisitionum Magicarum bliver vist på heksemuseet i Ribe.
Opslaget med Disquisitionum Magicarum bliver vist på heksemuseet i Ribe. Foto: JONATHAN NACKSTRAND
Vis mere

Natalie Don er medlem af det skotske parlament for Scottish National Party. Hun står bag lovgivningen, som kan blive til virkelighed næste sommer.

»Det er rigtigt, at disse forkerte domme skal blive rettet. At disse folk – de fleste var kvinder – som blev kriminaliseret skal få en benådning,« siger hun til The Times.

Den skotske kirke ventes at udstede en undskyldning for dens rolle i fortællingen om heksene i Skotland.