Dagen var begyndt som de fleste andre for den 30-årige krigsveteran Chris Mintz, da han mødte op til sin litteraturlektion på Umpqua Community College i Oregon. Men timen blev afbrudt af det, der først lød som fyrværkeri. Senere som skud. I et forsøg på at redde så mange af sine skolekammerater som muligt fra skoleskyderen, blev Chris Mintz ramt fem gange. Nu fortæller han for første gang sin version af historien.
Chris Mintz blev efter skoleskyderiet på Umpqua Community College den 2. oktober udråbt til at være en helt. Han havde set bort fra sin egen sikkerhed og havde i stedet forsøgt at få så mange af sine skolekammerater ud, før de også blev skudt og dræbt af 26-årige Chris Harper Mercer, der den efterårsdag var gået ind på skolen svært bevæbnet.
Ni mennesker nåede han at dræbe, før han under en skududveksling med politiet vendte sit våben mod sig selv.
Selv betegner Chris Mintz sig ikke som en helt. I stedet gjorde han blot det, han kunne for at hjælpe.
Det skriver han på sin Facebook-profil, hvor han har beskrevet hændelsen, som han husker den.
Så frem til sønnens fødselsdag
Egentligt så Chris Mintz bare frem til at få fri fra litteraturtimen den dag, så han kunne hente sin søn i skolen og fejre hans seks-års fødselsdag.
Da folk fra et andet klasselokale pludselig begyndte at skrige, gik hans lærer hen og åbnede døren for at se, hvad der foregik. Udenfor kunne de høre lyden af skudene, der lød som fyrværkeri.
Panikken brød ud.
»Vi stod alle op og løb ud af klasselokalet. Jeg stoppede og holdt døren åben og ventede på, at alle var kommet sikkert ud,« skriver Chris Mintz.
Sammen løb de ned ad gangen, da en lærer råbte, at nogen var nødt til at fortælle de studerende, der sad i biblioteksbygningen, at de også skulle flygte.
Chris Mintz meldte sig frivilligt til at gøre det.
»Jeg løb derind og fortalte alle, at de skulle forlade stedet og gå over på den anden side af campus,« skriver han.
Løb tilbage mod klasselokalet
Derefter løb han tilbage mod det sted, hvorfra skudene var blevet hørt, mens han råbte til alle, han så, at de skulle flygte.
Efterhånden som han nærmede sig, sænkede han farten for ikke at blive hørt eller set. Han vidste ikke, hvor skoleskyderen var - eller hvem han var.
Da han nåede lokalet forsøgte han at kigge ind ad en glasrude i døren. Men netop som han gjorde det, råbte en fyr af ham.
»En fyr, der var længere væk og gemte sig bag nogle biler, overraskede mig og råbte: 'Lad være, han skyder dig.' Jeg trådte et skridt tilbage og kunne se en af de studerende gennem døren. Hun skreg og råbte og var dækket af blod,« skriver Chris Mintz.
Han løftede en finger op til sin mund i et forsøg på at fortælle hende, at hun skulle være stille. På det tidspunkt troede han kun, at der var to personer til stede i lokalet. Den sårede kvinde og en anden såret kvinde.
Han trak sig derfor lidt tilbage og lænede sig op ad døren, da han hørte sirener nærme sig.
»Jeg råbte til fyren bag bilerne: 'Du er nødt til at få fat i politiet. Fortæl dem, hvor vi er'. Men han kunne ikke høre mig, så jeg blev nødt til at gentage det nogle gange.«
'Han var så nonchalant omkring det hele'
Det var de råb, der tiltrak sig Chris Harper Mercers opmærksomhed og gjorde ham klar over, at en person befandt sig ude på gangen.
»Pludselig åbnede han (skoleskyderen, red.) døren ind til klasselokalet, han lænte sig halvt ud ad døren og begyndte at skyde, netop som jeg vendte mig om mod ham,« skriver Chris Mintz.
»Han var så nonchalant omkring det hele. Det var som om, han spillede et videospil og ikke udviste nogen følelser.«
Skudene væltede Chris Mintz omkuld.
»Det føltes som om, en lastbil havde ramt mig. Han skød mig igen, mens jeg lå på gulvet og sagde: 'det er hvad du får for at ringe efter politiet'. Jeg lå der bare i en fosterstilling ude af stand til at bevæge mig eller svare, at 'det ikke var mig, der havde ringet, politiet var allerede på vej'.
Råbte: 'Det er mit barns fødselsdag'
Da Chris Harper Mercer trak sig lidt tilbage ind i klasselokalet, sigtede han på Chris Mintz telefon.
»Jeg råbte: 'Det er mit barns fødselsdag'. Han sigtede med pistolen direkte mod mit ansigt og trak sig derefter helt tilbage ind i lokalet,« skriver han og fortsætter:
»Jeg er stadig forvirret over, hvorfor han ikke skød mig igen der.«
Derefter lå Chris Mintz alene tilbage på gulvet. Ude af stand til at bevæge sig.
Det føltes som dage. Han kunne høre, at der blev skudt inde i klasselokalet. Men han kunne ikke høre, om det var gerningsmanden, der skød, eller om det var poltiet, som skød ind i lokalet.
Hans ben føltes som is. Han var blevet ramt i begge lår, i maven, i skulderen og i sin ene hånd.
»Når jeg prøvede at bevæge mig, skød smerten gennem mig som en bombe, der eksploderer,« skriver han.
'Fortæl hende, at jeg ikke kan hente min søn'
Til sidst dukkede betjentene og ambulancefolkene op. En kvinde kom ud fra klasselokalet og knælede ned ved siden af Chris Mintz.
»Traumatiseret og grædede tror jeg, at hun forsøgte at bede for mig. Det eneste, jeg kunne sige, var: 'Det er min søns fødselsdag. Vil du ikke være sød at ringe til min søns mor og fortælle hende, at jeg ikke kan hente ham fra skole i dag'.
Chris Mintz blev indlagt på hospitalet, hvor han gennemgik flere operationer. I dag har han det efter omstændighederne det godt.
Selv mener han, at de ægte helte var dem, der rykkede til skolen og alle på hospitalerne.
»De er de rigtige helte. De reddede os,« slutter han sin beskrivelse.
Motivet bag skoleskyderiet er endnu ikke helt klarlagt. Tidligere er det dog kommet frem, at 26-årige Chris Harper Mercer tilsyneladende var gået målrettet efter at skyde kristne på skolen.
Ni mistede livet den efterårsdag.
Du kan læse hele Chris Mintz beskrive af skoleskyderiet herunder:
