Lyt til artiklen

Episoderne er piblet frem fra Rusland i de seneste dage.

»Det kommer egentlig ikke bag på mig. Folk er fuldstændig desperate og har ingen mulighed haft for at gøre noget ved den her beslutning, der er trukket ned over deres hoveder,« som Rusland-eksperten Jakob Tolstrup udtrykker det.

Det er en uge siden, at Vladimir Putin annoncerede mobiliseringen af 300.000 reservister, og selv om Rusland (og Sovjetunionen) har en kontant og blodig forhistorie med at slå ned på utilfredse borgere, har protesterne denne gang alligevel været til at få øje på:

  • Der er blevet sat ild til mindst 20 hvervekontorer på tværs af landet, fra Khaborovsk langt mod øst til Sankt Petersborg i nordvest.
  • En mand har sat ild til sig selv på en busstation i Ryazan, mens han råbte, at han ikke ville i krig.
  • En mand har skudt den ansvarlige officer på et hvervekontor i Irkutsk. Se videoen øverst i artiklen
  • Der har været slagsmål mellem borgere og politi i mange byer, og især i republikken Dagestan, hvor borgerne føler sig forholdsmæssigt hårdt ramt af mobiliseringen.
  • Køerne har været kilometerlange ved grænseovergange til eksempelvis Georgien og Kasakhstan, hvor mobiliseringstruede mænd prøver at slippe væk.

Læg dertil historierne om en tilfældig mobilisering, hvor russiske mænd er blevet indkaldt over en bred kam og ikke helt efter de udstukne kriterier. Samt øjenvidneberetninger fra kaserner om rustne våben, manglende senge, materiel og mad, der har spredt sig på sociale medier.

Flygtede russere i Kasakhstan.
Flygtede russere i Kasakhstan. Foto: STRINGER
Vis mere

Jakob Tolstrup kan som familiefar til tre børn levende sætte sig ind i situationen, hvis han som tusindvis af lignende russere pludselig skulle få ordre om at skulle deltage i en »meningsløs« krig.

»Rusland har et regime skabt til at håndtere demonstrationer, så når folk ikke kan få lov til at demonstrere, tyer de ofte til mere ekstreme udtryksmidler som terrorisme eller til at stikke ild på sig selv,« siger lektoren ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

»Det er jo enormt omkostningsfuld for mænd og familier, der bliver ramt, så jeg tror ikke, det er det sidste vi har set til sådan nogle episoder. Hvis Rusland bliver ved med at løbe ind i den ene ydmygelse efter den anden på slagmarken, vil modstanden mod krigen kun vokse«

Hans kollega Mette Skak, der ligeledes er ruslandsekspert og lektor samme sted, trækker et historisk perspektiv over de desperate, krigstruede russere.

Kvinder protester i Jakutsk ved at danse folkedans på et torv.
Kvinder protester i Jakutsk ved at danse folkedans på et torv. Foto: SAKHADAY
Vis mere

»Det er ikke for at male fanden på væggen, men man skal huske på, at under Første Verdenskrig i revolutionsåret 1917 kom det til en massedessertering blandt de russiske soldater, der også begyndte at skyde deres officerer,« siger hun:

»Man kan ikke helt udelukke, at det samme kommer til at ske her i 2022: At russiske soldater indkaldt mod deres vilje ender med at vende deres geværer og vrede mod deres egne officerer.«

Hun har også bemærket, hvordan mange kvinder har deltaget i de protester, der trods alt har været i gaderne. Hvilket kan være et tegn på, at en stærk front er ved at få nye kræfter.

»Den store landsdækkende bevægelse 'Soldatermødrene i Rusland' er blevet undertrykt i mange år, men nu er mødrene tilsyneladende ved at mobilisere deres indbyrdes netværk, og som en anden Fugl Føniks er den ved at rejse sig igen,« siger Mette Skak:

»Putin har givet efter for høgenes fløj – dem, der vil have mere krig, mere brutalitet og mere modbydelige våben. Det, de ikke har fattet, er, at den vare kan de sandsynligvis ikke få leveret. Hvem skal udføre den? Det er der ikke nogen, der vil.«