Lyt til artiklen

Japan kæmper med inflationspres og et enormt dyk i den japanske Yen.

Derfor må fastfoodkæden McDonald's for anden gang i år hæve priserne på deres produkter.

Og denne gang med svimlende 60 procent, skriver The Japan Times.

Den japanske yen har nået sit største lavpunkt i 24 år, hvilket også gør de importerede ingredienser dyrere.

Og det kommer de japanske borgere nu til at mærke, når de næste gang skal have fingre i en Big Mac eller cheeseburger.

Fra på fredag vil en cheeseburger koste omkring de 10 kroner og en Big Mac 22 kroner.

Også hjemme i Danmark mærker man til prisstigningerne hos burgerkæderne McDonald's og Burger King.

De seneste år er de nemlig hoppet på leveringsbølgen i Danmark og tilbyder nu stadig flere steder i landet, at du kan få bragt din burger og pomfritter til døren.

En tjeneste, som begejstrer mange danskere. Men også en tjeneste, som er pakket ind i et lag af prisstigninger, som de fleste kunder næppe aner, de er udsat for. Læs mere om det her.