»Hvad hvis krigen fortsætter? Så vil vi få en tredje verdenskrig.«

Den finske præsident er ikke just enig i de tanker, som den tidligere Nato-chef Anders Fogh Rasmussen har fremsat om en mulig løsning på den igangværende krig i Ukraine.

Det fortæller Sauli Niinistö, der har været præsident i Finland siden 2011, ifølge Dagbladet i et større interview med tyske Zeit.

Tilbage i november fortalte den tidligere Nato-generalsekretær og forhenværende danske statsminister Anders Fogh Rasmussen i et interview med britiske The Guardian, at han vil have Ukraine med i Nato – på en bestemt betingelse.

Arkivfoto af den russiske præsident, Vladimir Putin, og den finske præsident, Sauli Niinistö, i 2016.
Arkivfoto af den russiske præsident, Vladimir Putin, og den finske præsident, Sauli Niinistö, i 2016. Foto: Lehtikuva/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

Hans forslag går på at de ikke-besatte områder af det krigshærgede land bliver optaget i Nato, mens de besatte områder holdes udenfor – og dermed ikke vil være dækket af forsvarsalliancens forpligtelser.

Årsagen til det skal blandt andet findes i Natos artikel fem, også kendt som musketereden, der siger, at hvis et Nato-land angribes, skal de andre komme det til undsætning.

Ved ikke at lade medlemskabet omfatte de områder, som Rusland har besat, vil risikoen for en konflikt, der omfatter Nato, ifølge Fogh Rasmussen blive formindsket.

»Artikel fems garantier vil afskrække Rusland fra at angribe det ukrainske territorie i Nato og dermed frigøre ukrainske styrker til at rykke til frontlinjen,« sagde han ifølge Ritzau i interviewet i sidste måned.

Men sådan en løsning er Sauli Niinistö svært skeptisk over for.

»Det ville skabe en ny grænse i Ukraine, og jeg har svært ved at se, at det skulle være en løsning på nogen måde. Hvad hvis krigen fortsætter? Så vil vi få en tredje verdenskrig,« siger han ifølge Dagbladet til Zeit og tilføjer:

»Hvis krigen ikke fortsætter, vil der være en permanent grænse. Og jeg tror ikke, at ukrainerne vil acceptere en sådan ordning i fremtiden.«

I stedet mener den finske præsident, at Kina bør blive involveret, når der skal findes en afslutning på krigen, da det store land på den måde vil kunne holde russerne – som Kina har stærke bånd til – ansvarlige for en eventuel aftale.