Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

55-årige Terry Herbert drømmer om guld og grønne skove - men mest om guld.

I dagene efter sit spektakulære guld-fund havde Terry Herbert 'guld på hjernen'. I hvert fald drømte han i dagene efter fundet af den angelsaksiske skat, om guld hele tiden.

- Jeg gik i seng og faldt i søvn, men i mine drømme blev jeg ved med at se guldstykker danse foran øjnene på mig. I samme øjeblik jeg lukkede øjnene, så jeg guldmønstre flimre forbi. Jeg blev helt bange for at det ikke ville stoppe, siger Terry Herbert til Daily Mail.

I betragtning af, hvor stor en skat det drejer sig om, er det måske ikke så mærkeligt, at Herbert har fået en smule guldfeber.

Skatten er ikke blevet endeligt vurderet, men et forsigtigt gæt fra en ekspert lyder på over én million engelske pund (ca. 8,2 mio. kr.). Men én ting er, hvad skatten er værd i kroner og ører, noget helt andet er, hvad den er værd set med en historikers øjne.

'Det vil simpelthen revolutionere vores forståelse og syn på Middelalderen og begejstre millioner af mennesker'.

Så store var ordene fra en af de arkæologer, der er en af de heldige, der har fået mulighed for at se nærmere på skatten.

Og det er ikke svært, at forstå begejstringen. Skatten består af intet mindre end 1500 angelsaksiske genstande, heriblandt guld-sværd, juveler fra Sri Lanka, hjelme med smukke inskriptioner og kors fra kristendommens vorden.

Terry Herbert fandt skatten på sin vens mark, hvor han søgte efter metal med en gammel billig metalsøger. Og pludselig var der jackpot. Dog skal Terry ikke regne med at kunne slippe afsted med skatten, der rettelig hører til på et museum, hvor alle kan få lov til at se den. Men han vil helt sikkert få en klækkelig findeløn.

Og han ved allerede at han gerne vil bruge pengene på en bungalow.

Andre læser også