Blodige slagmarker, mere end 15 mio. døde, 22 mio. sårede. Dét blev for knap 100 år siden startskuddet til Folkenes Forbund, en global fredsbevarende organisation der skulle ende alle fremtidige krige, før de overhovedet begyndte.
Som historien har vist, holdt målsætningen ikke. Hverken den Spanske Borgerkrig eller Anden Verdenskrig formåede Folkenes forbund at forhindre. Og i 1946 opløstes det. Tiden var inde til at starte på en frisk. Med Forenede Nationer.
Skal man tolke de aktuelle dundertaler fra præsident Trump og FNs generalsekretær António Guterres, er det efter 71 år måske igen tid til at ryste det dybt og bredt forgrenede træ og starte forfra. For selv om de tilhører vidt forskellige fløje, er begge rørende enige om, at FN har vokset sig til et stort, tungt og dyrt monstrum.
»FN har så et stort potentiale. Men i de seneste år har FN ikke nået sit fulde potentiale på grund af bureaukrati og dårlig ledelse,« lød det forleden fra Trump på talerstolen i FN, mens Guterres til nyhedsbureauerne udtalte:
»Der var en, der for nylig spurgte mig, hvad der holder mig vågen om natten. Mit svar er enkelt: bureaukrati. Fragmenterede strukturer. Byzantinske procedurer. Endeløst papirnusseri.
Hvis nogen var ude på at undergrave FN, kunne de ikke have fundet på en bedre måde at gøre det end ved at indføre nogle af de regler, vi selv har skabt.«
Med til historie om monstret FN hører desværre også stribevis af skandaler, der alle står i stærk kontrast til verdensorganisationens smukke formålsparagraffer, og vidner om en syg kultur.
Eller som den danske tidligere FN-diplomat Michael Soussans har sagt i et interview med Information om en af de største skandaler i FNs historie:
»Alle vidste, hvad der foregik. Det er ligesom en Agatha Christie-roman. Alle har begået forbrydelsen, så hvem skal man egentlig give skylden?«
Her følger fem af de største skandaler:
Sexring i Haiti
Fredsbevarende missioner er en af FNs vigtigste. Og missionen i Haiti - som har strakt sig over 13 år - er en af de længstvarende.
Men i år sendes de mere end 2.300 FN-soldater hjem. Ikke fordi der er fred i landet. Men for at sætte en prop i den seneste skandale, der handler om misbrug af børn.
Ifølge nyhedsbureauet AP deltog mindst 134 FN soldater i en sexring, hvor der over en årrække er blevet begået overgreb mod i hvert fald ni børn, hvoraf den yngste blot var 12 år gammel. Uafhængige rapporter anslår, at der er over 500 ofre.
Haiti er et af verdens fattigste lande på den nordlige halvkugle, og det formodes, at FN soldaterne har kunnet lokke nogle af børnene til sex mod et måltid mad eller et par dollars. Andre af de ni børn blev dog ifølge Washington Post voldtaget.
Seksuelle overgreb
Sex-legepladser. Det ord bruger flere udenlandske medier, når de skal beskrive en række krigsramte områder, som FNs tropper har været udstationeret i.
Skandalen i Haiti står nemlig langt fra alene.
I lande som Mozambique Cambodja, Bosnien og Kosovo har man oplevet en enorm stigning i antallet af prostituerede efter, at FN soldater er rykket ind. Og i flere afrikanske lande som den Demokratiske Republik Congo, Liberia, den Centralafrikanske Republik og Elfenbenskysten har et omfattende seksuelt misbrug af børn ligeledes fundet sted helt frem til i hvert fald 2014 på trods af et ‘nul tolerance’ dekret, som tidligere generalsekretær Kofi Annan udstedte i starten af 00erne.
Det er dog kun et fåtal af sagerne, der fører til dom. Det skyldes primært, at det er op til de enkelte landes instanser at føre sagerne.
‘Olie for mad’ programmet
Korruption og magtmisbrug. De to ting står i centrum for den nok største skandale i FNs historie. ‘Olie for mad’ programmet.
Programmet blev iværksat af FN i 1996 for at hjælpe den irakiske befolkning og sikre, at de trods det internationale samfunds sanktioner mod Saddam Hussein fik mad og medicin. Derfor fik den irakiske regering tilladelse til at sælge en vis mængde olie mod, at indtægterne blev brugt til netop mad og medicin.
Programmet blev afsluttet i 2003, men året efter rullede skandalen, da en irakisk avis kunne afsløre en liste på 270 personer - hvoraf en stor del var FN-folk og politikere - som havde taget imod bestikkelse og skovlet en hel del af pengene i egne lommer. Blandt de 270 var Benon Sevan, lederen af FNs ‘Olie for mad program’.
Takket være tidligere nævnte Michael Soussans og hans bog om skandalen, ‘Backstabbing for beginners’, og den danske instruktør Per Fly lander historien snart på det store lærred.
Kolera udbrud
Det er ikke alene sexovergreb, som FNs udsendte har udsat Haiti for.
FNs hjælpearbejdere og fredsbevarende styrker stod nemlig i 2010 bag en kolera-epidemi, som menes at have smittet 800.000 og taget livet af mere end 9.000.
Det var efter det voldsomme jordskælv i landet, at en FN-lejr udløste epidemien ved at forurene landets største flod med kloakvand.
Eftersom rent drikkevand er svært at få fat på for en stor del af landets fattige indbyggere, bruges vand fra floden til såvel madlavning som bad, og dermed fik - og får - den vandbårne sygdom frit løb.
Flere år efter, at katastrofen indtraf, tog FN stærkt afstand til skyldsspørgsmålet. Først sidste sommer - seks år senere - indrømmede man for første gang, at lejren havde spillet en rolle, og i december ‘16 faldt den første officielle undskyldning.
»Vi beklager meget dybt, den rolle, som vi spillede,« sagde daværende generalsekretær Ban Ki-moon få dage før, han trådte af.
Dum, dummere, dummest
For langt de fleste af os står FN som symbolet på noget storslået og noget fint. Som dém, der værner om verden og medmenneskelighed.
Men sådan opfører de sig bestemt ikke altid. Og dét er der mange eksempler på.
Som nu dengang i 2003, hvor man udnævnte Libyens diktator Kaddafi til formand for menneskerettighedskommissionen.
Eller dengang man - efter at han sendt landet i ned i en økonomisk afgrund - gjorde Zimbabwes Robert Mugabe til formand for en ny kommission, som skulle rådgive om bæredygtig udvikling i ulande. Og sidenhen udnævnte ham til FN turisme-ambassadør.
Eller da man lod Iran stå for formandsskabet i en ny kvinderettigheds-kommission.
Eller så sent som i 2015, hvor en saudiaraber blev udnævnt til en ledende post i et af udvalgene under Menneskerettighedsrådet.
