Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
De er helt i kulkælderen og er nærmest røget igennem kældergulvet.
Den skandaleramte schweiziske bank Credit Suisses aktie er nede og skrabe på et nyt bundniveau udløst af mange års kontroverser og skandaler.
Det skriver Marketwire.
Aktien ligger imidlertid i 2,91 schweizerfranc. Det svarer til et fald på 87,44 procent, siden banken ifølge Bloomberg News blev børsnoteret den 23. oktober 1989.
Credit Suisse har en kilometerlang blakket fortid med hvidvask og skattely bag sig.
Tilbage i 2000 kom det frem, at Schweiz' bankkommission var ude med riven, da den schweiziske bank havde hjulpet den nigerianske diktator Sani Abacha med at skjule og hvidvaske penge, som han havde stjålet fra sin egen nation.
Det skete ved, at banken accepterede beløb op mod 214 millioner dollar til konti fra to af diktatorens sønner.
Men også her i år har en af de største banker i Europa været i problemer.
Credit Suisses ledere er i forhandlinger med bankens store investorer for at berolige dem midt i stigende bekymringer over den schweiziske långivers økonomiske helbred.
Investorerne er bekymret for bankens likviditet og kapitalposition. Direktører har snakket med investorerne omkring bankens 'credit default swaps', som tilbyder beskyttelse mod en virksomheds misligholdelse, hvilket indikerer investorernes bekymringer over dets økonomiske helbred.
»Holdene engagerer sig aktivt med vores bedste kunder og modparter i denne weekend. Vi får også fået indgående opkald fra vores topinvestorer med støttebeskeder,« sagde en Credit Suisse-chef, der var involveret i diskussionerne.