Han kom ind i Det Hvide Hus på en bølge af begejstring, men Barack Obama har haft svært ved at levere varen og har kun få måneder til at få vendt udviklingen.

Et amerikansk præsidentvalg er med sin globale betydning altid spændende, men valget 6. november 2012, hvor Barack Obama søger genvalg til en ny fire års periode, ligger alligevel i en klasse for sig.

Den nu 50-årige Obama repræsenterede både ude og hjemme et dybt håb om forandring og et opgør med Bush-perioden, da han med et »Yes We Can!« nærmest blev båret ind Det Hvide Hus. Det skete med 52 pct. af stemmerne mod 47 til republikaneren John McCain.

Demokraten Barack Obama blev USAs første sorte præsident, der allerede i sin indsættelsestale rakte hånden ud til verden, ikke mindst den muslimske, for at dæmpe den voldsomme vrede som krigene i Afghanistan og Irak havde rejst. Men hvad der i starten så ud til at blive en gylden periode i medvind, blev hurtigt forvandlet til det modsatte.

USAs økonomi faldt sammen som et korthus, da boligmarkedet kollapsede på grund af de enorme beløb, som bankerne havde lånt til boligejere, der i sidste ende ikke kunne betale de såkaldte subprime-lån. En økonomisk dødsspiral med bankkrak efter bankkrak var sat i gang, og allerede startet året før med den chokerende og astronomiske konkurs i Lehman Brothers.

USAs bilindustri faldt fra hinanden, arbejdsløsheden tordnede i vejret, og samtidig fik Obama stadig sværere ved at få sine mærkesager igennem. Det gjaldt ikke mindst en sundhedsreform, som skulle give de fattigste fik adgang til en sygeforsikring. Samtidig rejste der sig i det konservative amerikanske folkedyb en modreaktion som i først var rimelig upåagtet, og som inden demokrater og republikanere havde nået at fange stemningen, materialiserede sig fænomenet Tea Party bevægelsen, med en vis Sarah Palin fra Alaska som frontfigur.

Men sundhedsreformen lykkedes, og Obama har med diverse redningspakker (måske) haft held til at sætte landets økonomi tilbage på rette spor, selv om de to politiske fløje står milevidt fra hinanden, når det gælder om at få statsbudgettet til at hænge sammen.

Til gengæld ser amerikanerne positivt på, at USA ved årsskiftet har trukket sine sidste tropper ud af Irak, og er i gang med at forberede sin exit i 2014 fra Afghanistan. Mindst 23.000 soldater sendes hjem i år. Til gengæld har Obama svigtet på miljøområdet, både når det gælder vilje til at skære ned på CO2-udledningen og til at give den grønne energi et boost. Det er absolut ikke en præsident med laurbærkrans, der står klar til at række ud efter en ny periode og som pt. må trækkes med de laveste popularitetstal hidtil. Kun 40 pct. af amerikanerne mener, at han klarer jobbet godt og skal han gøre sig håb om genvalg, gælder det om at levere resultater i de kommende måneder. Hans mest seriøse republikanske modstandere ser i øjeblikket ud til enten at blive den tidligere leder af Repræsentanternes Hus, den 68 årige Newt Gingrich, som i løbet af december måned overhalede Mitt Romney, en 64-årig forretningsmand og tidligere guvernør i Massachusetts, men som mod årets slutning atter faldt tilbage. Samtidig har Obama øget sin popularitet for første gang i mange måneder.