Intet kan undskylde, hvad Anders Behring Breivik gjorde den sommerdag i juli for næsten fem år siden. Men noget kan måske forklare det. For med til historien om manden, der blev massemorder, hører historien om en barndom fyldt med svigt.
Sådan kan man ifølge norsk TV 2 tolke de mange psykolograpporter, som blev udarbejdet i 80'erne om den lille dreng, der 27 år senere endte med at tage livet af 77 mennesker.
I 1983 og 1984 forsøgte Statens Senter for Barne- og Ungdomspsykiatri (SSBU), der var det fremmeste inden for børnepsykologi, at få tvangsfjernet Anders Behring Breivik fra sin mor, efter en psykolog havde observeret den lille dreng sammen med hende.
Den selvsamme psykolog blev senere afhørt af politiet, efter Anders Breivik var blevet anholdt efter massakren den 22. juli 2011.
Under den afhøring sendte psykologen en skarp kritik i retning mod det norske børneværn, som ifølge psykolgen var inkompetent og sammen med moderens aggressive advokat forhindrede tvangsfjernelsen.
»Det er tragisk, at der ikke blev gjort noget ud af omsorgssituationen dengang, fordi Anders' udvikling i så fald ville have været en helt anden. Sat på spidsen kan man sige, at det er et ekstremt udtryk for det, samfundet betaler ved at have et svigtende børneværn,« sagde psykologen ifølge norsk TV 2.
Begyndte før fødslen
Selvom mange nordmænd håbede, at de aldrig mere skulle høre til eller om Anders Breivik, efter han året efter massakren blev idømt en forvaringsdom, er der den seneste tid - igen - blevet åbnet for de endnu helende sår.
For i en improviseret retssal i Skien Fængslet er en jury i disse dage ved at afgøre massemorderens søgsmål mod den norske stat, som han anklager for brud på menneskerettighederne, blandt andet fordi han ifølge egen forklaring er blevet kropsvisiteret nøgen flere hundrede gange og har måtte drikke kold kaffe.
Historien om Anders Behring Breivik begynder dog allerede, før han blev født.
Som 17-årig forlod hans mor sit hjem i Kragerø, hvor hun boede med en mor, der var schizofren og paranoid. Uden at have fået en uddannelse pakkede hun en kuffert og rejste alene til Oslo midt om natten. Der mødte hun i slutningen af 70'erne Jens Breivik.
Manden, der blev Anders Breviks far.
Artiklen fortsætter under billedet.
'Sparkede hende bevidst'
Allerede under graviditeten opfattede hun angiveligt sin kommende søn som 'et vanskeligt barn, som var urolig og sparkede hende, næsten bevidst'. Det skriver blandt andet Aage Storm Borchgrevink i bogen 'En norsk tragedie'.
Hun ønskede en abort, men da hun var mere end tre måneder henne, var det for sent.
Kort efter sluttede hendes forhold til Jens Breivik.
I 1981 tog hun kontakt med Vika socialkontor for at få økonomisk hjælp, og året efter søgte hun om at få sin to-årig søn i et aflastningshjem. Hun beskrev drengen som 'ond, rastløs og senere mere og mere voldsom, lunefuld og fuld af uventede indfald'.
Anders Breivik kom i aflastning hos et ungt par, men efter kort tid afbrød hans mor det igen.
Blev observeret af psykologer
Som fire-årig blev Anders Breivik, hans storesøster og mor indlagt på Familiedagafdelingen ved Statens Senter for Barne- og Ungdomspsykiatri (SSBU) i Oslo.
Efter at have observeret Anders Breivik, så psykologerne og fagfolkene en fire-årig helt uden livsglæde - og helt anderledes end det ekstremt krævende barn, som hans mor havde beskrevet ham som.
»Han deltager mekanisk i aktiviteter uden at vise særlig glæde/lyst. Ser ofte trist ud. Han har vanskeligt ved at udtrykke sig følelsesmæssigt, men når der først kommer en reaktion, er den påfaldende stærk,« står der i en rapport.
Fagfolkene konkluderede dengang, at der ikke var noget i vejen med Anders Breivik. Det var forholdene derhjemme, der ødelagde ham. Han var blevet en syndebuk for sin mors frustrationer, mente de.
Ønskede sønnen var død
SSBU endte med at konkludere, at moderen var 'borderline'. I det ene øjeblik kunne hun være sød og rar over for sin søn. I det næste kunne hun råbe højt ad ham. Mens andre hørte det, råbte hun blandt andet, at hun ønskede, han var død.
Hun klamrede sig til ham, mens hun samtidig afviste ham.
I en rapport fra 1983 stod der ifølge norsk TV 2:
»Anders bliver offer for sin mors projektioner af paranoid aggressiv og seksuel frygt over for mænd generelt, og hun projekterer sine primitive, aggressive og seksuelle fantasier over på ham. Alt, som hun opfatter som farligt og aggressivt hos mænd.«
Da familien Behrings ophold på SSBU sluttede, blev der holdt et møde. Der kom SSBU frem til, at Anders Breivik var udsat for alvorlig omsorgssvigt og måtte væk fra sin mor. Og det hurtigt.
Artiklen fortsætter under billedet.
'Tragisk, han ikke blev flyttet'
En psykolog fra SSBU skrev til børneværnet i Oslo og bad dem rejse en sag for omsorgsoverdragelse. En måned efter sendte moderens advokat et svar til børneværnet, hvori advokaten anklagede psykologen for 'forfølgelse'.
Børneværnet blev tilsyneladende skræmt af advokatens brev, for ingenting skete.
Efter tre måneder pressede psykologen igen på hos børneværnet, og sagen blev taget op af børneværnsudvalget. Moderen stillede med sin advokat, børneværnet med en helt nyuddannet socialrådgiver.
Moderen vandt sagen.
Tre gange fik familien dog besøg af en ansat fra socialcenteret. Konklusionen i 1984 var, at alt var i orden i familien.
Under en politiafhøring efter den 22. juli 2011 forklarede psykologen, at afgørelsen ærgrede ham.
»Det er tragisk, at han ikke blev flyttet et andet sted hen, når man ved, hvad der senere skete,« forklarede psykologen ifølge norsk TV 2 og sluttede:
»Der kunne han have haft muligheder for at klare sig.«
Fredag falder der dom i sagen om Anders Behring Breiviks søgsmål mod den norske stat.
