Ny bog giver et sjældent indblik i, hvordan livet og hverdagen udspiller sig i det lukkede Nordkorea. Det er verdens mest lukkede land og har været det siden 1945, hvor halvøen som en midlertidig foranstaltning blev delt i to zoner. En nordlig og en sydlig.

Mens Sydkoreas døre står åbne, har Nordkoreas altid været smækket i for den vestlige verden, og kendskabet til det liv, der udspiller sig bag de skarpt bevogtede nordkoreanske grænser, har været reduceret til dét, som skiftende diktatorer har ønsket, at vi skulle se.

Nu åbnes dén dør med en ny bog, ‘Made in North Korea’, en smule på klem, giver et lille smugkig ind i, hvordan livet og hverdagen ser ud for Kim Jong-uns undersåtter.

Forfatteren Nicholas Bonner har nemlig samlet på skrald i det lukkede land. Har gennem 25 år gemt de små dagligdags varer, som han har kunnet ‘smugle’ ud og som med deres helt særlige design får os i den vestlige verden til at trække på smilebåndene over de naive udtryk på eksempelvis maddåser og cigaretpakker.

I denne smukt dekorerede metalæske ligger en legetøjspistol, der kan skyde fjender ned med plastickugler. På æsken står den koreanske hærs logo: ‘Én er nok til 100’, som betyder, at en soldat kan gøre det af med 100 fjender. Soldaten er et pindsvin, som er en meget populær tegneseriefigur, mens fjenden selvfølgelig er en ulv!
I denne smukt dekorerede metalæske ligger en legetøjspistol, der kan skyde fjender ned med plastickugler. På æsken står den koreanske hærs logo: ‘Én er nok til 100’, som betyder, at en soldat kan gøre det af med 100 fjender. Soldaten er et pindsvin, som er en meget populær tegneseriefigur, mens fjenden selvfølgelig er en ulv! Foto: Foto: Nicholas Bonner
Vis mere

Bogens forfatter Nicholas Bonner er englænder og har i en årrække boet i Kina, hvor han i 1993 startede et rejsebureau, der har specialiseret sig i ture til det forbudte land. Et land, der - som han skriver i bogens indledning - “med rette er kendt som et sted med mange restriktioner, regler og barrierer, der forhindrer interaktion”.

Turisme eksisterer nemlig stort set ikke i Nordkorea. Det anslås, at der fra Vesten kommer omkring 200 turister årligt, og de holdes i kort snor, og har en guide fra regeringen koblet på fra ankomsten.

Og kritiske spørgsmål skal man holde sig fra. Mindst én gang er en turist blevet skudt af nordkoreanske soldater.

Mange de af turister kommer til landet sammen med netop Nicholas Bonner, der siden sin første rejse dertil har suget til sig af hverdagen, som den udspiller sig for den menige nordkoreaner, og været dybt fascineret af landets grafiske verden, som er fuldstændig underlagt styret i Nordkorea.

Enhver indpakning, postkort, reklame eller skal godkendes på højeste plan, før det spredes i landet.

Når man ved, at 99% af den nordkoreanske befolkning er analfabeter, giver det pludselig god mening, at dåsemad og øvrige dagligvarer reklamerer med indholdet ved hjælp af en stor og tydelig tegning eller et foto. 
Når man ved, at 99% af den nordkoreanske befolkning er analfabeter, giver det pludselig god mening, at dåsemad og øvrige dagligvarer reklamerer med indholdet ved hjælp af en stor og tydelig tegning eller et foto.  Foto: Foto: Nicholas Bonner
Vis mere

Når man ved, at 99% af den nordkoreanske befolkning er analfabeter, giver det pludselig god mening, at dåsemad og øvrige dagligvarer reklamerer med indholdet ved hjælp af en stor og tydelig tegning eller et foto.  
Når man ved, at 99% af den nordkoreanske befolkning er analfabeter, giver det pludselig god mening, at dåsemad og øvrige dagligvarer reklamerer med indholdet ved hjælp af en stor og tydelig tegning eller et foto.   Foto: Foto: Nicholas Bonner
Vis mere

“Der findes stort set ikke annoncer i vestlig stil i Nordkorea,” forklarer han i bogen. “Og indtil for nylig heller ikke tv-annoncering eller internet, kun intranet, som folk kan få adgang til på deres smartphone eller på biblioteker.”

Netop den manglende påvirkning fra Vesten er en af grundene til, at såvel emballage til dagligvarer som propagandaplakater ser ‘gammeldags’ ud og bekræfter os i vores fordomme om, at nordkoreanerne er hjernevaskede.

Men ifølge Nicholas Bonner har digitaliseringen også slået igennem i Nordkorea de seneste år, og det afspejles også i annoncer, på plakater og dagligvareemballager, som han selv stoppede med at samle for ti år siden.

'Made in North Korea' af Nicholas Bonner udgives af forlaget Phaidon, den 2. oktober
'Made in North Korea' af Nicholas Bonner udgives af forlaget Phaidon, den 2. oktober
Vis mere

Vi er også hjernevaskede

Det ser naivt og simpelt ud. Skåret ud i pap. Og vi smiler overbærende over det.

Men Nordkoreas propaganda-apparat ligger måske slet ikke så langt fra vores univers. I hvert ikke hvis man spørger reklameguru og brandingekspert Frederik Preisler fra bureauet Mench.

»Vi skal tørre det smørede grin af hovedet. For vi er fuldstændig lige så enfoldige som nordkoreanerne i den retning.

Vi køber også et mælkekarton med et billede af en fritgående ko udenpå, selv om dyret har stået ind og været spærret fast hele sit liv,« siger Preisler, og kalder den nordkoreanske stil én, der »indskriver sig i en smuk tradition, som man kender fra det gamle Sovjetunionen og alle de steder, som vi her i Vesten betragter som repressive regimer.«

Men selv om man i de regimer gør sig store anstrengelser med at kontrollere ‘populærkulturen’ - som kan være alt fra et bolchepapir til en propagandaplakat - så bliver vi i den vestlige verden også styret af en række mekanismer.

»Vi tænker, at de er naive, fordi vi så nemt kan afkode deres greb, men de greb, som vi bruger i vesten, ser bare lidt anderledes ud og opfattes som mere raffinerede, men er præcis lige så styrede,« siger Frederik Preisler.

Det kan godt være, at vi griner af nordkoreanerne, men helt tabt bag en vogn er de og deres forretningssans ikke. Selv om lokalbefolkningen kun har mulighed for at købe frimærker, hvor de slikker deres store leder op og ned af ryggen, har de enkelte gange fremstillet såkaldte ‘samle-objekter’ med henblik på salg til turister. Dette frimærke, som prinsesse Diana pryder, blev lavet i forbindelse med prins Williams dåb. Hvor mange der blev solgt, melder historien dog ikke om. 
Det kan godt være, at vi griner af nordkoreanerne, men helt tabt bag en vogn er de og deres forretningssans ikke. Selv om lokalbefolkningen kun har mulighed for at købe frimærker, hvor de slikker deres store leder op og ned af ryggen, har de enkelte gange fremstillet såkaldte ‘samle-objekter’ med henblik på salg til turister. Dette frimærke, som prinsesse Diana pryder, blev lavet i forbindelse med prins Williams dåb. Hvor mange der blev solgt, melder historien dog ikke om.  Foto: Foto: Nicholas Bonner
Vis mere

Nordkorea for begyndere

Korea var før Anden Verdenskrig en del af Kejserriget Japan, med da Japan i 1945 kapitulerede, blev Korea delt i to zoner, nord og syd, som en midlertidig foranstaltning. Nord blev administreret af Sovjetunionen, og blev i ‘48 en selvstændig kommunistisk stat med Kim Il-sung som leder. To år senere angreb Nordkorea deres nabo mod syd, og krigen mellem de to parter har - i varierende styrke - stort set varet siden. Adskillige forsøg på forsoning har været forgæves.

Det er Kim-dynastiet, der siden 1948 har styret landet og holdt befolkningen i et jerngreb gennem netop de hermetisk tillukkede grænser, der sikrer, at ingen anden information end styrets når ud til masserne.

Siden december 2011 har Kim Jong-un - eller ‘Den store efterfølger’ som han kaldes i Nordkorea - siddet ved magten og optrappet konflikten med såvel Sydkorea og Japan som Vesten.