En sjælden hvid tiger er død, efter den blev angrebet af en artsfælle, den mere almindelige bengalske tiger, i en nationalpark i Bagalore i Indien. Det skriver det engelske medie The Independent.

Dyret, kaldet Shreyas, fik skader på rygsøjlen, ansigt og poter. Den døde fire dage efter sine skader, som den pådrog sig mandag i den forgangne uge. En anden hvid tiger kom også til skade under angrebet fra den bengalske tiger, men den overlevede til al held.

Angrebet fandt sted, fordi porten ind til de hvide tigre ikke blev lukket.

»Da portene skulle lukkes, opstod der et kommunikationsbrist mellem de ansatte. Det var simpelthen et uheld,« fortalte en talsperson fra Nationalparken, C Jayaram, til NDTV.

Det betød, at tigrene pludselig havde adgang til hinandens bure, og derfor angreb hinanden.

De ansatte måtte efterfølgende skille dyrene ad, men det var altså for sent til at redde den hvide tigers liv.

Der findes omkring 200 hvide tigre i verden, og tigeren er derfor meget sjælden. Efter uheldet er der nu kun fem hvide tigre tilbage i parken.