Facebook er i sin største krise efter afsløringen af, hvordan et politisk firma med forbindelse til Donald Trump indsamlede private informationer fra over 50 mio. profiler. Et firma, som nu også er afsløret i afpresning og brug af sexarbejdere.

Mister Nix var indtil i mandags en ukendt mand i den brede offentlighed, men det er han ikke mere.

Tværtimod er han med ét blevet hovedperson i skandalen, der nu inkluderer Facebook efter The Observers og The New York Times’ afsløringer af, hvordan et datafirma med forbindelse til Donald Trump kunne indsamle private informationer fra over 50 mio. profiler på Facebook for at kunne forudsige de amerikanske vælgeres opførsel under præsidentvalgkampen i 2016.

For Alexander Nix, adm. direktør for datafirmaet Cambridge Analytica, blev mandag i en undersøgende dokumentar på Channel 4 News ufrivilligt udstillet som en fordærvet spiller uden nogen moralske skrupler.

Dokumentaren afslører, hvordan Cambridge Analytica i al hemmelighed med Alexander Nix i spidsen har ført kampagner under demokratiske valg i en stribe lande.

Og det fremgår tydeligt, at Nix tilbyder meget mere end at indsamle data. Han og andre fra firmaet fortæller om brug af alt fra afpresning til brug af falske ID-papirer, til tidligere spioner og til sexarbejdere.

De tror, de under møder på et hotel i London taler med en »fikser« for en velhavende familie fra Sri Lanka, der vil have hjælp til at få valgt bestemte politikere i deres hjemland. Men i virkeligheden taler de med en undercover-journalist, og det hele filmes med skjult kamera.

»Vi kan opsætte falske ID og websites,« siger Alexander Nix og tilbyder afpresning og miskreditering af politiske modstandere med ukrainske sexarbejdere. Datafirmaet kan »sende nogle piger til kandidatens hus«.

»De er meget smukke,« siger han. »Det virker virkelig godt.«

Alexander Nix nævner også muligheden for først at bestikke politiske modstandere med »en stor sum penge« og derefter at udskamme dem.

»Vi får det hele optaget, vi udstiller fyrens ansigt og lægger det ud på internettet.«

Afsløringen af de mange gustne metoder har kun fået skandalen om datafirmaets indsamling af private informationer fra over 50 mio. profiler på Facebook til at rulle endnu hurtigere.

Cambridge Analytica er grundlagt af præsident Trumps tidligere kampagnechef og chefstrateg i Det Hvide hus, Stephen Bannon, og Robert Mercer, en velhavende republikansk donor, der har skudt 15 mio. dollar ind i datafirmaet.

Ifølge Facebook blev de mange private data oprindeligt indsamlet af en psykologiprofessor, der imod det sociale medies regler gav dem videre til Cambridge Analytica.

Datafirmaet hævder, at det under præsidentvalgkampen i 2016 aldrig brugte informationerne. Datafirmaet hævder derimod, at det slettede alle oplysningerne i 2015, da det fandt ud af, at Facebooks regler var blevet brudt.

Uvidende brugere

Men uagtet om dette er sandt eller ej, er der på begge sider af Atlanten oprør over, at Facebook har ladet indsamlingen af private informationer passere uden at alarmere brugerne.

Såvel politikere i USA som i Storbritannien kræver en forklaring fra Facebook, der har 1,4 milliarder daglige brugere. Politikerne truer med strengere regler for databeskyttelse.

Mindst to amerikanske statsanklagere ser ifølge The New York Times på, om der kan rejses straffesager på grund af misbrug af data. Ifølge Bloomberg efterforsker den amerikanske konkurrencestyrelse også Facebook.

Økonomisk rammer skandalen også Facebook hårdt.

Mandag fik Facebook sin største lussing de seneste fire år, da firmaets værdi på én dag faldt med 37 mia. dollar – svarende til 224 mia. kroner. I går faldt værdien med yderligere seks procent, skrev CNN.

Internt i Facebook skaber sagen også uro. I går blev der afholdt medarbejdermøder for selskabets 26.000 ansatte med fokus på Facebooks politik for databeskyttelse.

Facebooks grundlægger og CEO, Mark Zuckerberg, har endnu ikke kommenteret offentligt, men i stedet sendt sine løjtnanter ud for at forklare.

Men lovgivere i både USA og Storbritannien forlanger, at Mark Zuckerberg personligt kommer på banen og forklarer sig.

»Det amerikanske folk fortjener svar på det sociale medies manipulation i valget i 2016,« lyder det i et tweet fra den demokratiske senator, Mark Warner.

Kræver undersøgelse

Storbritanniens Kontor for Databeskyttelse har derudover anmodet om en kendelse til at ransage Cambridge Analyticas kontorer i London for at undersøge deres servere.

Målet er at finde ud af, om Facebook har gjort nok for at sikre sine brugeres personlige informationer af alt fra deres interesser, købsmønstre og kærester. Og for at finde ud af hvornår Facebook egentlig fandt ud af, at de havde mistet den gigantiske mængde af private data, og om de derefter reagerede håndfast og informerede deres brugere, hvilket intet tyder på.

EU-parlamentet vil også iværksætte en undersøgelse.

Formanden for parlamentet, Antonio Tajani, siger, at kun diktaturer hindrer sociale netværk eller blokerer dem, men et demokrati skal forsyne sociale netværk med regler, der forhindrer dem i at bruge borgernes private data mod deres vilje.

»Anklager om misbrug af brugerdata på Facebook er en uacceptabel krænkelse af borgernes ret til privatliv. Europa-Parlamentet vil undersøge sagen til bunds og stille digitale platforme til ansvar,« lyder det på Twitter fra Antonio Tajani, der nu også har inviteret Mark Zuckerberg til at forklare sig i Europa-Parlamentet.

»Facebook må forsikre over for repræsentanterne for 500 millioner europæere, at personlige data ikke bruges til at manipulere demokratiet.«

Hele sagen eksploderer på et kritisk tidspunkt for både Facebook og Cambridge Analytica.

Facebook har i forvejen været under hård kritik for at have ladet et russisk internetfirma blande sig i det amerikanske præsidentvalg i 2016 ved at lade det indrykke mindst 3.000 annoncer på Facebook for at hjælpe Donald Trump til magten. 17 ansatte fra firmaet er for nylig blevet tiltalt af den særlige undersøger, Robert Mueller.

Et britisk parlamentsudvalg undersøger for øjeblikket også russisk indblanding i Brexit-afstemmingen, og tidligere på måneden fortalte Alexander Nix under en høring, at Cambridge Analytica aldrig har brugt eller været i besiddelse af data fra Facebook.

Nu kræver formanden af udvalget, de konservatives Damien Collins, at Alexander Nix stiller op til ny afhøring: »Det synes klart, at han med fuldt overlæg vildledte udvalget og parlamentet.«

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.