Ankara: En af angriberne ved selvmordsaktionerne i Bruxelles tirsdag, Ibrahim El Bakraoui, har været udvist af Tyrkiet to gange sidste år i juli og august, oplyser en tyrkisk regeringstalsmand torsdag.

En anden højtstående tyrkisk embedsmand siger, at den første udvisning af Bakraoui i juli var baseret på politiets mistanke om, at han var en udenlandsk kriger. Han havde dog ikke foretaget sig noget kriminelt i Tyrkiet.

Udvisningen af ham beskrives som en "administrativ udvisning".

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, sagde onsdag, at El Bakraoui blev pågrebet i Tyrkiet og senere sendt til Holland i juni sidste år. Ifølge talsmanden vendte El Bakraoui tilbage til Tyrkiet for igen at blive udvist i august.

Både Belgien og Holland er ifølge Erdogan blevet advaret mod El Bakraoui.

/ritzau/Reuters