Mere end tyve år efter, at den seksårige skønhedsdronning JonBenét Ramsey blev fundet dræbt, har en kendt seksualforbryder nu påstået, at det var ham, der tog livet fra hende.

»Jeg har ikke elsket nogen, som jeg elskede JonBenét, og alligevel lod jeg hende falde, så hendes hoved blev knust, og jeg så hende dø.«

Sådan skriver den amerikanske pædofile seksualforbryder Gary Oliva i et brev fra det fængsel, hvor han for tiden sidder bag tremmer for at være i besiddelse af børneporno, til en ven.

Det skriver det britiske medie Daily Mail, der har set brevene.

Seksårige JonBenét Ramsey var en populær skønhedsdronning i USA.
Seksårige JonBenét Ramsey var en populær skønhedsdronning i USA.
Vis mere

»Det var et uheld. Tro mig. Hun var ikke som de andre børn,« fortsætter brevet.

Med sit store smil og sine lyse krøller havde seksårige JonBenét Ramsey domineret de amerikanske skønhedskonkurrencer for børn.

Drabet på den glade pige i 1996 blev derfor en af de mest omtalte sager i landets aviser. Og er det stadig. For det er aldrig blevet opklaret, hvem der endte den lille piges liv, før det egentlig begyndte.

Tidligt om morgenen den 26. december var JonBenéts mor, Patsy, gået ned for at sætte kaffen over, da hun på trappen fandt et to og et halvt sider langt håndskrevet brev.

Brevskriveren hævdede at have bortført den lille pige, og han krævede 118.000 dollar (cirka 780.000 kroner, red.) i løsesum.

Familien tilkaldte politiet, som undersøgte sedlen og begyndte at lede efter pigen i området i byen Boulder. Senere på dagen, under en gennemgang af huset, fandt faderen, John Ramsey, liget af datteren i et kælderrum.

Blødende og kvalt lå hun på et hvidt lagen.

Siden har mistanken klæbet sig til den lille piges forældre - og til hendes tre år ældre storebror, Burke. Deres navne blev dog officielt renset, da man 12 år efter igen undersøgte pigens tøj og fandt dna-spor fra en endnu ukendt person.

Her ses forældrene, Patsy og John Ramsey i 2000. Patsy døde i 2006 som følge af kræft i æggestokkene.
Her ses forældrene, Patsy og John Ramsey i 2000. Patsy døde i 2006 som følge af kræft i æggestokkene. Foto: TAMI CHAPPELL
Vis mere

Det er ifølge Denver Post ikke første gang, at Gary Olivas navn bliver sat i forbindelse til den uløste drabssag.

Han har dog aldrig været hverken anholdt eller sigtet i forbindelse med sagen.

I en pressemeddelelse, som Boulder Police Department torsdag sendte ud i forbindelse med offentliggørelse af Gary Olivas breve, affejer man umiddelbart også, at han skulle være den gerningsmand, som de har ledt efter i mere end 22 år.

'Boulder Police Department er opmærksomme på Gary Oliva og har efterforsket hans potentielle involvering i denne sang - inklusive flere tidligere tilståelser,' lyder det i pressemeddelelsen, som fortsætter:

'Politiafdelingen modtager jævnligt information om efterforskningen. Informationen, der bliver givet til politiet, bliver bearbejdet sammen med de mange tips og teorier, vi modtager. Der er ikke nogen ny opdatering i denne efterforskning, og man vil ikke kommentere sagen yderligere.'

Det er heller ikke første gang, at en mand har påstået, at det var ham, der dræbte den unge pige.

I 2006 blev en amerikansk skolelærer anholdt i Thailand, efter han havde hævdet, det var ham, der havde gjort det.

Det viste sig dog senere, at hans DNA ikke passede med det, der var fundet på gerningsstedet - og desuden stemte hans forklaring ikke overens med det, som obduktionen havde vist.

ARKIVFOTO af JonBenet Ramseys gravsted.
ARKIVFOTO af JonBenet Ramseys gravsted. Foto: BARRY WILLIAMS
Vis mere