En dejlig udflugt var nær endt i en tragedie for en australsk familie, da deres seks-årig søn blev angrebet af vilde dingoer i en naturpark 'downunder.'

Michael Schipanski blev hårdt kvæstet og måtte flyves til det nærmeste hospital efter overfaldet.

Drengens far, Mark Schipanski, fortæller til den lokale avis Courier-Mail, at hundene 'lugtede blod'.

Angrebet skete søndag på Fraser Island i delstaten Queensland på den australske østkyst. Øen er en populær destination blandt turister.

Foto: WILLIAM WEST
Vis mere

Den lille dreng havde været i vandet med sin familie og var gået op på stranden og løb rundt i klitterne med sin mor, da han blev angrebet af fire dingoer.

De vilde hunde er udbredte i Australien, og flere steder bliver turister også advaret mod dem.

»Jeg hørte ham skrige. Skrig, der gik gennem marv og ben af skræk, rædsel og smerte, og jeg vendte mig og så ham blive slæbt med af en flok dingoer,« fortæller faderen og forsætter:

»Det var helt ude af kontrol. Det var frygtindgydende,« .

Han siger til avisen, at sønnen har pådraget sig flere alvorlige bid især på benene.

Ifølge faderen forsøgte den ene dingo tilsyneladende at trække den lille dreng ned i sandet.

Heldigvis lykkedes det for faderen at hive sin søn fri fra hundene.

Dingoerne kan ses overalt i Australien, men det er bestemt ikke første gang, de vilde hunde volder problemer.

Lindy Chamberlain-Creighton fotograferet i 2012, da hun og eks-manden Michael Chamberlain endegyldigt blev frikendt for mordet på deres egen datter.
Lindy Chamberlain-Creighton fotograferet i 2012, da hun og eks-manden Michael Chamberlain endegyldigt blev frikendt for mordet på deres egen datter. Foto: PATRINA MALONE
Vis mere

I 2001 blev en ni-årig dreng dræbt af dingoer i samme område, og sidste år blev en mor og et barn bidt i to forskellige episoder.

Mest berømt er nok sagen om den to-måneder gamle Azaria Chamberlain, der i 1980 blev taget af en dingo.

Pigens lig blev aldrig fundet, og hendes forældre blev mistænkt for drabet.

Først 32 år senere viste efterforskningen, at forældrene var uskyldige, og at babyen rent faktisk var blevet dræbt af de vilde hunde.