Forskere på det verdensberømte amerikanske universitet Harvard har gjort noget, alkymister har drømt om i tusindvis af år. De har forvandlet universets letteste grundstof, hydrogen, til et metal. Det kan være en revolution af de helt store - ikke kun i forskningen, men for hele menneskeheden.
Det skriver avisen The Independent med udgangspunkt i en artikel fra det anerkendte tidsskrift Science.
Det er meget store ord, men Havard-forskernes nye skabelse, hydrogen i metalform, kan teoretisk set være historisk vigtigt. Mulighederne med hydrogen som metal er nemlig store. Meget store.
Indtil videre har forskerne kun formået at skabe en meget lille mængde hydrogen i metalform. Og det, de har formået at skabe, er fortsat under det ekstremt høje tryk og dermed den ekstremt høje temperatur, hvor det blev skabt.
Men i teorien burde der være mulighed for, at hydrogen i metalform kan overleve - uden at falde tilbage til gasform - ved normalt tryk og temperatur. Og så begynder det for alvor at blive sjovt.
Hydrogen i metalform kan nemlig anvendes til at lave ekstraordinært hurtige computere, være grundstenen i højhastigheds-svævetog og skabe en sand revolution inden for alt, der har med elektricitet at gøre. Desuden kan det potentielt gøre det muligt at udforske det ydre rum, da hydrogen i metalform kan blive et fantastisk brændsel til rumfart.
Det er da også et par meget glade forskere, som har skabt det nye stof.
»Det er den hellige gral, når det kommer til højtryks-fysik. Det er den første prøve af metallisk hydrogen på Jorden, så når man ser på det, så ser du noget, der aldrig har eksisteret før,« siger dr. Ranga Dias, der sammen med professor Isaac Silvera står bag skabelsen.
Det næste skridt for forskerne med det nye stof er at finde ud af, om metallet kan overleve uden for det voldsomme tryk, som det befinder sig under.
Hvis det lykkes, så er mulighederne nærmest uendelige.
»Op til 15 procent af energien går tabt til spredning under transporten, så hvis man kunne lave ledninger ud af dette materiale og bruge dem i elnettet, så kunne det ændre det fuldstændig,« siger professor Isaac Silvera.
Han fortæller også, hvordan metallisk hydrogen kan få stor betydning for rumfart.
»Det kræver en enorm mængde energi at skabe metallisk hydrogen. Og hvis du konverterer det tilbage til molekylær hydrogen, så vil al den energi, man frigør, gøre det til det mest kraftfulde raketbrændstof, som menneskeheden kender til, og det kunne revolutionere raketvidenskaben. Det ville nemt gøre det muligt at udforske de ydre planeter (i solsystemet, red.),« siger Isaac Silvera.
