Politiske debatter kan sagtens gå hedt for sig, og det gjorde det også torsdag morgen på græsk morgen-tv. Her fik de græske tv-seere sig et ordentligt slagsmål serveret til kaffen.

En debat mellem flere forskellige politiker før valget om 10 dage, udviklede sig pludseligt i en helt forkert retning.

Ilias Kasidiaris, fra det højreorienterede parti Gyldent Daggry, går pludselig grassat og kaster et glas vand i hovedet på en af de kvindelige politikere i studiet. Han bliver angiveligt vred over, at kvinden har nævnt en retssag han er indblandet i.

Vandkampen skaber tumult i studiet, og den vrede politiker overfalder politikeren Liana Kanelli, der som den eneste forsøger at forsvare kvinden, der bliver overhældt med vand. Det skulle hun nok aldrig have gjort, for hun ender med at blive slået tre gange i ansigtet.

Der er udsendt en arrestordre på Kasidaris efter overfaldet, det skriver athensnews.gr

En talsmand fra regeringen fordømmer overfaldet.

- Regeringen fordømmer på den mest kategoriske måde angrebet fra Gyldent Daggry talsmand Ilias Kasidiaris mod Liana Kanelli og Rena Dorou, siger Dimitris Tsiodras ifølge AP