Illustrationen stammer fra en børnebibel, og viser dyr gå ombord på Noah's Ark to og to for at sikre dyrearternes reproduktion og fremtidige eksistens. Men der er måske sket en fejl i illustrationen.

Kan du spotte 'fejlen'?

På broen ses blandt andet to løver med manker. Men hunløver kan slet ikke gro en manke, så der er uden tvivl tale om to hanløver på illustrationen fra børnebiblen 'Illustrerede historier fra det gamle og nye testamente' fra forlaget Arcturus. Det har fået Darrel Skeels til at lægge følgende billede ud på Twitter med ordene 'Jeg gætter på, at Noah's Ark havde homoseksuelle løver', skriver norske Dagbladet.

Illustrationen viser en episode fra Biblen, hvor Gud befalede Noah at bygge en ark til sin familie og et par af hver dyreart for at sikre den fremtidige eksistens for arterne og mennesker efter syndfloden. Men de to hanløver på illustrationen har formodentlig haft mere end svært ved at føre arten videre.

Om illustrationen fra børnebiblen er sket ved en fejl, eller er en bevidst handling fra tegnerens side vides ikke. Ikke desto mindre er homoseksualitet blandt dyr ikke et ukendt fænomen.

Læs også:

Læs ogå:

Forskere har i flere omgange påvist, at homoseksualitet også findes i dyreverden. Ifølge britiske The Independent har en ZOO i engelske Kent to homoseksuelle pingviner, som skulle være bedre 'forældre' end mange af de hetroseksuelle pingviner i Kent ZOO. Videnskab.dk har også skrevet om en længerevarende undersøgelse af hanbjørnes oralsex med andre hanbjørne i fangenskab.