»Udvandringen fra Paris.«

Sådan beskriver øjenvidnet Peter Yeung det, han så i Frankrigs hovedstad torsdag aften.

Som du kan se i Yeungs video herunder var de parisiske veje forvandlet til en, stor trafikprop og et sandt lyshav bestående af billygter.

Ifølge The Guardian blev der registreret 706 kilometer trafik på vejene ind og ud af den franske hovedstad torsdag aften klokken 18.

Det er over end 200 kilometer mere trafik, end der nogensinde før er blevet målt på vejene ved Paris.

Men hvorfor gik trafikken helt i hårdknude? Der er flere forklaringer.

Ved midnat trådte den nye, nationale nedlukning i Frankrig i kraft. Det betyder blandt andet, at trafik mellem de forskellige franske regioner bliver forbudt – bortset fra i helt særlige tilfælde.

Derfor måtte tusinder af parisere skynde sig hjem fra ferie, før det var for sent.

Sagen er nemlig den, at nedlukningen sker lige op til den nationale helligdag, allehelgensdag, 1. november. Traditionelt tager mange franskmænd på ferie og familiebesøg netop i denne højtid.

Den hidtidige trafikrekord i Paris stammer således fra afslutningen af allehegensdags-ferien sidste år.

Men ikke nok med, at titusindvis af bilister travlt med at komme hjem til Paris. Trafikken den anden vej var også massiv.

Det skyldes, at de franske myndigheder har opfordret de parisere, som ikke har børn eller af andre årsager har mulighed for det, til at forlade Paris og opholde sig på landet for at begrænse smittespredningen i den tætbefolkede millionby.