Et jordskælv med en styrke på 6,7 har natten til fredag ramt omkring 16 kilometer fra den græske ferieø Kos mellem Tyrkiet og Grækenland.

Mindst to personer på Kos meldes dræbt i skælvet.

Nu begynder det at strømme ind med videoer, der viser naturkatastrofernes ubarmhjertige effekt. Her kan man eksempelvis se, hvordan gaderne på ferieøen Kos er helt oversvømmede efter den tsunami, der ramte den græske ø efter jordskælvet.

I den nedenstående video kan man angiveligt se det øjeblik, hvor borgerne i den tyrkiske by Bodrum løber fra den tsunami, der netop er blevet varslet:

Også selve jordskælvet er der kommet få videoer er. I den nedenstående video kan man se det, der ligner en intim livekoncert ved en café, men inde i videoen kan man pludseligt se og høre, hvordan jordskælvet skaber massive rystelser.

Herunder kan man se, hvordan jordskælvet føles inde på et hospital i Bodrum. Man kan se, hvordan borgere søger ind under bordenei frygt for at blive ramt af lamper eller andre genstande.

Da tsunamien ramte ferieøen Kos, forsøgte flere alligevel at bevæge sig igennem de store vandmasser. I denne video bliver der filmet inde i en bus, hvor folk må stå på sæderne, fordi vandet begynder at drive ind i bussen.