Det ser så let og besværet ud, når Hollywood-stjerner som Kim Kardashian, Kate Hudson og Jennifer Lopez kombinerer det at være mor med en luksus-tilværelse, der er de færreste mødre forundt.

Så nemt er det da heller ikke at være mor til små børn, mener Kate Casey, der ligesom Hollywood-mødrene også bor i Californien. Men der hører sammenligninger så også op, skulle man tro.

Men på Instagram har hun sammenlignet billeder af sig selv med billeder af Hollywood-stjerner, der alle er mødre til små børn.

Hun startede sit sammenlignings-projekt for nogle år siden, og hun har allerede parodieret adskillige stjerner. Det er nemt at være mor, når man har sin egen stylist og det helt rigtige babyudstyr, mener Kate Casey.

»Nicole Richie blev fotograferet med sin nyfødte søn iført Oscar-tøj (dyrt børnetøj, red.), mens hun gik med en klapvogn i antik stil. Normale mødre bærer yoga-bukser og har Snap-N-Go-klapvogne,« siger Kate Casey ifølge Metro.

Se her et udpluk af Kate Caseys billeder, hvor hun parodierer Hollywood-stjernerne.