Helt nye hemmeligholdte politibilleder fra terrorangrebet den 11. september offentliggjort

En af de mest filmede begivenheder i dette århundrede er katastrofen 11. september 2001.

Den dag islamiske fundamentalister angreb USAs hjerte med fly fulde af uskyldige mennesker og højeksplosivt brændstof.

Helvede brød løs, da to passagerfly blev tvunget ind i et af New Yorks stolteste vartegn, World Trade Center.

Bin Laden havde ramt det vantro USA midt i kapitalens centrum. Efter at have stået i flammer i 59 minutter faldt det sydlige tårn.

Kort efter rasede det nordlige mod asfalten i New Yorks gader i et inferno af røg, ild, aske og knuste knogler. 2.609 mennesker, der var mødt op på en strålende efterårsdag med blå himmel og høj sol, omkom, mens verden så til på tv-skærme kloden over.

Her er al-Qaedas inferno set fra oven. Filmet af politiets helikoptere. Den dag rædslen indtog New York, og krigen mod terror startede. Helvede set fra himlen.