Et meget lille hul – på størrelse med en millimeter i diameteren – betyder i øjeblikket, at tre russiske besætningsmedlemmer om bord på Den Internationale Rumstation ikke kan vende hjem til jorden.

Nu har Roscosmos, det russiske rumagentur, for første gang delt billeder af det omtalte hul.

Hullet er opstået på Sojuz MS-22-kapslen ved Den Internationale Rumstation.

Efterfølgende skete en større lækage, hvor der blev sprøjtet kølevækse ud i rummet i timevis, alt imens kabinetemperaturen steg. Du kan se billedet af hullet herunder.

Rusland har delt følgende billede, der viser hullet og skaderne på Sojuz MS-22-kapslen.
Rusland har delt følgende billede, der viser hullet og skaderne på Sojuz MS-22-kapslen. Foto: ROSCOSMOS
Vis mere

Hullet er opstået som følge af en mikrometeorit. Et lille stenobjekt i kredsløb om Solen, hvilket både Roscosmos og NASA har meddelt.

Der er ingen fare for de tre besætningsmedlemmer som følge af hullet.

Men der blev rejst en bekymring om, hvorvidt de kunne vende sikkert tilbage til Jorden i tilfælde af en eventuel nødsituation.

Derfor har Roscosmos besluttet at opsende en ny kapsel, Sojuz MS-23, der skal fragte besætningsmedlemmerne sikkert hjem. Det sker ifølge Space.com i marts.

B.T. talte i januar med John Leif Jørgensen, professor og afdelingsleder på DTU Space, om hele situationen på Den Internationale Rumstation.

Og han undrer sig over flere ting. Ikke mindst forklaringen fra Roscosmos og NASA. Den historie kan du læse mere om HER.