Nej, det er ikke Akropolis, som er ved at brænde ned.

Det er simpelthen sand og støv fra Sahara, der i det seneste døgn har farvet himlen rød og orange over Grækenland.

Det skriver Bild.

Selvom støvpartiklerne ikke er godt for folks helbred, er mange alligevel på gaden i Athen for at se det flotte fænomen. 
Selvom støvpartiklerne ikke er godt for folks helbred, er mange alligevel på gaden i Athen for at se det flotte fænomen.  Foto: George Vitsaras/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

Der er tale om en af de kraftigste støvstorme i landet siden 2018.

Myndighederne har udsendt et varsel om, at støvet kan udgøre en sundhedsrisiko, men billeder fra Grækenland viser, at folk alligevel går på gaden for at opleve fænomenet.

Flere meldes indlagt med hoste og brystsmerter.

De græske myndigheder skriver i en advarsel:

En noget anden udsigt over Athen end sædvanligt på grund af støv fra Sahara. 
En noget anden udsigt over Athen end sædvanligt på grund af støv fra Sahara.  Foto: Angelos Tzortzinis/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Mennesker med luftvejssygdomme er særligt udsatte på sådanne dage med øget støveksponering,«

Sigtbarheden var i Athen på et tidspunkt nede på fem kilometer, mens den i andre dele af Grækenland var helt nede på 600 meter.

Støvet kommer fra en sandstorm i den libyske ørken. 

Vejrfænomenet opstår, når vinden hvirvler enorme mængder sand op i ørkenen i Afrika. Partiklerne stiger op til fem kilometer op i atmosfæren og kan svæve der i op til seks måneder.