Da hans far Donald Trump i januar 2017 blev indsat som USA's 45. præsident, var 10-årige Barron Trump allerede høj for sin alder.

Og i dag er 13-årige Barron vokset begge sine forældre over hovedet.

Dette kunne tydelig ses, da præsidentfamilien i søndags steg af helikopteren bagved Det Hvide Hus.

Her måtte Barron ligefrem bøje sig lidt ned for bedre at høre, hvad sin far, præsident Donald Trump sagde. Og selvom Melania Trump var iført sine højeste stilletter, tårnede førstedamens øjesten, Barron adskillige centimeter over hende.

I dag er Barron Trump et halvt hovede højere end sin far, Donald Trump.
I dag er Barron Trump et halvt hovede højere end sin far, Donald Trump. Foto: TASOS KATOPODIS - AFP
Vis mere

Det her foto er præcis ét år gammelt. Barron Trump er siden skudt i vejret.
Det her foto er præcis ét år gammelt. Barron Trump er siden skudt i vejret. Foto: ERIC BARADAT - AFP
Vis mere

Barron Trump fyldte 13 år i marts. Som et barn er Barrons mål og vægt derfor endnu ikke offentligt kendt. Men høj er han.

Således er den forhenværende fotomodel, Melania Trump, lidt over 180 centimeter høj. Præsidenten selv er 188 centimeter. Og at skønne ud fra de nyeste billeder er Barron Trump godt ti centimeter højere end sin far, altså næsten to meter høj.

Drenge på Barron Trumps alder måler i gennemsnit 160 centimeter. Og de bliver (i snit) ved med at vokse, til de fylder 17 år.

Barron Trump er Donald Trumps yngste og præsidentens eneste barn med kone nummer tre, Melania Trump. Fra to tidligere ægsteskaber har Donald Trump fire børn. Og sent mandag aften kom barnebarn Carolina Trump til verden. Og således blev USA's præsident bedstefar for tiende gang.

I dag må Barron bukke sig for at snakke med farmand.
I dag må Barron bukke sig for at snakke med farmand. Foto: ERIC BARADAT
Vis mere

Her sidder Barron Trump i favnen på sin mor Melania. Han er ni måneder gammel.
Her sidder Barron Trump i favnen på sin mor Melania. Han er ni måneder gammel. Foto: GABRIEL BOUYS - AFP
Vis mere