Skønhedsprinsesser fra 117 lande måtte se skuffede på, da Indiens Manushi Chhillar løb med titlen som Miss World 2017 lørdag.

Det oplyser konkurrencen på sin Facebook-profil.

Den 20-årige Manushi Chhillar løb med titlen for næsen af mexicanske Andrea Meza og engelske Stephanie Hill, der blev henholdsvis toer og treer.

Her bliver Manushi Chhilar kåret til Miss World 2017 af sidste års vinder, Stephanie Del Valle.
Her bliver Manushi Chhilar kåret til Miss World 2017 af sidste års vinder, Stephanie Del Valle. Foto: NICOLAS ASFOURI
Vis mere

Foto: NICOLAS ASFOURI
Vis mere

Foto: NICOLAS ASFOURI
Vis mere

Danmark var repræsenteret ved Amanda Petri på 20 år fra København. Hun kom dog ikke i top 40.

Hun gjorde sig dog bemærket i en af underkategorierne ved konkurrencen. Deltagerne dystede i kategorier som sport, talent samt evner som model.

I kategorien "talent" var Amanda Petri en af 15 deltagere, der endte et ubestemt sted mellem nummer fem og nummer 20.

Det var ikke nok, og hun måtte se på, mens sidste års vinder fra Puerto Rico videregav titlen til Manushi Chhillar.

I år blev konkurrencen afholdt i byen Sanya i Kina.

Miss World er ejet af Miss World Organisation, der styrer konkurrencen og sælger tv-rettighederne. Miss World er ikke at forveksle med konkurrencerne Miss Universe og Miss Earth, der er særskilte konkurrencer.

/ritzau/