56 år er ingen alder. I hvert fald når man er den amerikanske pop-dronning Madonna. Hun viser glædeligt en del af sig selv i en række nye letpåklædte og kunsteriske billeder i det amerikanske New York-baseret magasin 'Interview'.

Billederne, hvor det bestemt ikke er til at se, at Madonna efterhånden er blevet 56 år, blev offentliggjort mandag, og skabte straks stor opmærksomhed verden over. Blandt andet i England hvor to af landets største tabloid aviser havde det erfarne popikon placeret på side to i avisen.

Også i hjemlandet USA var der stor fokus på Madonna og hendes topløse billede. Her blev hun sammenlignet med realitystjernen Kim Kardashian, som for bare få uger siden offentliggjorde et par billeder kun iført olie. Den slags olie som er gennemsigtig.

I avisen US Today er man givetvis mere vild med Madonnas billeder end Kardashians. I hvert fald er man ude med en opfordring, der ikke er til at tage fejl af: 'Se dem og græd', lyder det til Kim Kardashian fra avisen.

Læs også:

Billederne i magasinet udkommer i forbindelse med et interview lavet af tryllekunstneren David Blaine. Her svarer Madonna på spørgsmål om religion, stoffer, hendes forhold til døden og om at blive inspireret.

På magasinets hjemmeside kan man læse interviewet samt se hele billedeserien af Madonna.